Bliv abonnent
Annonce
Debat

Enhedslisten: Selvfølgelig skal Birthe på 85 kunne få en kotelet på plejehjemmet

Debatten om mad på plejehjem bliver hurtigt en stor værdikamp, men i virkeligheden handler det i høj grad om, at mangler kroner og ører, skriver Enhedslisten
Debatten om mad på plejehjem bliver hurtigt en stor værdikamp, men i virkeligheden handler det i høj grad om, at mangler kroner og ører, skriver EnhedslistenFoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
1. juni 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatten på Københavns Rådhus om mad til ældre er kørt af sporet.

For det handler ikke om, hvorvidt nogen er imod bælgfrugter eller ønsker mere klimavenlig mad.

Det handler om noget langt mere konkret: om at mennesker, ældre borgere, får lige præcis den mad, de ønsker, og som samtidig er sund og nærende.

Inden vi får samtlige højreorienterede politikere op af stolen, så lad os slå fast, at selvfølgelig skal de ældre på de københavnske plejehjem kunne spise en hel kotelet.

Det har hele tiden været planen at differentiere, så den mad, vi serverer i de kommunale kantiner, ikke skal være den samme som den mad, ældre borgere får på vores plejehjem.

Inden vi får samtlige højreorienterede politikere op af stolen, så lad os slå fast, at selvfølgelig skal de ældre på de københavnske plejehjem kunne spise en hel kotelet.  

Line Barfod (EL), Karina Vestergård (EL) og Emma Bach (EL)

Hele humlen i mad- og måltidsstrategien er, at der skal serveres mad af høj kvalitet, som er velsmagende.

Ikke kun hakkebøf eller bælgfrugter

For mange ældre er måltidet ikke bare ernæring. Det er dagens højdepunkt. Noget genkendeligt og trygt i en hverdag, hvor meget andet kan være blevet usikkert.

Når man er småtspisende, syg eller svækket, er appetitten ofte lille. Derfor er det afgørende, at maden er noget, man faktisk har lyst til at spise, og som samtidig er sund og nærende.

Måltidet skal også være socialt. Et måltid, hvor man kan sidde sammen med venner, familie eller medbeboere.

Og det er lige præcis dét, mad- og måltidsstrategien handler om. Ikke millimetermål om, hvor mange gram kød den ene eller anden må spise, men en strategi for, hvordan måltidet kan være socialt, sundt og klimavenligt på samme tid.

Læs også

Når der bliver lavet brownies med bønner, handler det om, at mange ældre borgere ellers ikke får nok protein. Og brownies smager godt. Men det handler om balance.

For selvfølgelig skal det også være muligt at få en medister, en hakkebøf eller et stykke lagkage med rigeligt flødeskum.

Det skal nemlig i langt højere grad handle om medbestemmelse – som også er et af hovedpunkterne i mad- og måltidsstrategien. Beboerne på plejehjemskal have langt mere indflydelse på, hvilken mad der bliver serveret.

Vi skal mindske kødforbruget i Københavns Kommune. Vi kan godt undvære flæskestegen på Københavns Rådhus, og når de kommunale kantiner serverer mad, skal der være mindre kød på menuen.

Men selvfølgelig skal Birthe på 85, der får alle måltider på plejehjemmet også have et velsmagende og genkendeligt måltid.

En mere seriøs debat

Det måske største problem med måltiderne på de københavnske plejehjem og botilbud er madbudgetterne. For de er ikke blevet reguleret i takt med den enorme prisudvikling, vi har oplevet.

Debatten bliver hurtigt en stor værdikamp, men i virkeligheden handler det i høj grad om, at der ganske enkelt mangler kroner og ører.

Hvis vi vil tage ældreområdet seriøst, bør vi diskutere kvaliteten af måltiderne, ernæring og økonomien bag – ikke føre kulturkamp om brownies med bønner.  

Line Barfod (EL), Karina Vestergård (EL) og Emma Bach (EL)

Samtidig skal vi også nuancere kravene til økologi. Lige nu er indkøbssystemet meget indviklet for ansatte på plejehjemmene.  Så det er altfor besværligt, at købe almindelige asier, hvis der ikke lige findes en økologisk version.

Selvfølgelig skal plejehjemmene nemt kunne det. For strategien må og skal ikke stå i vejen for at de ældre kan få den mad de ønsker.

For beboerne på vores botilbud handler det dog primært om økonomi. Alt for mange beboere fravælger maden. Ikke fordi de ikke kan lide den, men fordi den er for dyr.

Derfor skal vi sikre tilskud til maden på botilbud, så beboerne har råd til at spise der.

Hvis vi vil tage ældreområdet seriøst, bør vi diskutere kvaliteten af måltiderne, ernæring og økonomien bag – ikke føre kulturkamp om brownies med bønner.

For beboerne på plejehjemmene handler det ikke om symbolpolitik. Det handler om, at der er penge nok til at lave ordentlig mad, som de ældre faktisk har lyst til at spise. Og det kræver først og fremmest, at budgetterne følger med virkeligheden.

Så lad os tage en reel diskussion om, hvordan vi sikrer lækker, sund, nærende og klimavenlig mad til de ældre – i stedet for endnu en tom symbolpolitisk debat.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026