Ældre Sagen: Fordomme forhindrer seniorer i at arbejde længere

Af Anna Sophie Debel
Politisk konsulent med ansvar for arbejdsmarkedsområdet, Ældre Sagen

Vi har brug for, at seniorernes bliver på arbejdsmarkedet, hvis vi skal sikre vækst og fremgang efter coronakrisen. Derfor må seniorer ikke ende bagerst i jobkøen eller risikere at blive presset helt ud af arbejdsmarkedet.

Det er individuelt, hvad der kan få seniorer til at arbejde længere. For mange er det vigtigt, at man bliver anerkendt på sin arbejdsplads. At man har en leder, der lytter og handler på ens ønsker og behov.

For andre handler det om, at hensynet til helbredet kræver nye løsninger på arbejdspladsen for at kunne fortsætte. Og så er der dem, der gang på gang får den nedslående besked: "Tak for din ansøgning. Vi må desværre meddele dig, at vi er gået videre med andre kandidater", når de har søgt et job.

I stedet for at være skrækeksempler på aldersdiskriminerende arbejdspladser bør de offentlige arbejdspladser – og særligt staten – gå foran.

Anna Sophie Debel
Politisk konsulent med ansvar for arbejdsmarkedsområdet, Ældre Sagen

De har både lysten og helbredet til at fortsætte på arbejdsmarkedet, men får ikke lov, fordi de bliver stoppet af en mur af fordomme.

Arbejdsgivere skriger ikke på arbejdskraft
Coronakrisen har ført til, at arbejdsgivere i stedet for at skrige på arbejdskraft hjemsender og afskediger medarbejdere.

Der er endnu ikke kendte tegn på, at seniorer er i større risiko for at blive ledig som følge af krisen, men vi ved, at de har sværere ved at få arbejde igen, hvis de først er blevet arbejdsløse. De er i større risiko for at blive langtidsledige og at blive presset helt ud af arbejdsmarkedet. 

Ser vi på den længere bane, får vi igen brug for al den arbejdskraft, som vi kan skaffe. Her er seniorer en vigtig del af løsningen.

Kommer seniorer bagerst i jobkøen og presses ud af arbejdsmarkedet i kølvandet på corona, har det ikke kun store personlige konsekvenser, men også samfundsmæssige.

Vores velfærdssamfund og økonomi er nemlig dybt afhængig af deres indsats og bidrag på arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at seniorer kan få arbejde igen og lov til at bidrage – både i krise- og opgangstider.

Glem ikke seniortænketanks forslag
Der er meget, der skal til, før vi er der. Aldrig har det været vigtigere, at vi får etableret et partnerskab mellem regeringen og organisationer, der skal følge udviklingen og bidrage til, at flere seniorer får et godt og langt arbejdsliv, og som Seniortænketanken anbefalede.

Seniorers muligheder og udfordringer på arbejdsmarkedet skal følges tæt og have vedvarende fokus. Ellers kan de nemt blive glemt, når andre udfordringer banker på døren.

Seniorer vil ligesom alle andre føle sig værdsatte. Det er afgørende vigtigt for et godt arbejdsliv. Vi skal derfor have gjort op med diskriminerende tænkemåder og regler, som signalerer, at seniorer er mindre værd på arbejdsmarkedet.

Erhvervsaktive over folkepensionsalderen kan for eksempel ikke forsikre sig mod ledighed i en a-kasse. Det er meningsløst. Det bør laves om. Om ikke andet i en forsøgsordning til at starte med, som vi kan evaluere og diskutere ud fra.