R: Tilbagetrækningdebatten bør handle om at skabe muligheder for seniorerne

DEBAT: Regeringens ønske om tidlig tilbagetrækning er skudt til hjørne. Vi bør fokusere på at give seniorer flere muligheder for at blive i arbejde, skriver beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R).

Af Samira Nawa (R)
Beskæftigelsesordfører

Som beskæftigelsesordfører har jeg i disse uger og måneder set rigeligt til mine ordførerkollegaer, og årsagen til de hyppige møder havde de færreste kunne forudsige.

Covid-19 har ramt arbejdsmarkedet med stormstyrke, og omfattende initiativer har været nødvendige for at holde sammen på fundamentet.

Det har krævet hurtig handling og fuld opmærksomhed, men konsekvenserne af krisen kommer vi til at skulle forholde os til lang tid endnu. 

Før coronakrisens indtog var det regeringens ønske om tidlig tilbagetrækning, som kunne forventes at have fyldt en del i dette forår.

Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg er ganske godt tilfreds med, at den plan er skudt til hjørne – omend blot for en stund. Tilbagetrækningsdiskussionen bør nemlig i højere grad handle om, hvordan vi giver seniorer flere mulighed for at blive på arbejdsmarkedet og dermed tilbyder en fleksibel tilbagetrækning.

Det skal dog stå klart, at dette alene gælder for raske seniorer, for er man nedslidt, så er sagen en anden. Her har vi den nye ret til seniorpension, som trådte i kraft ved årsskiftet.

Søgningen til ordningen tyder på at der har været et behov for hjælp til mennesker, hvis arbejdsliv nærmer sig sin ende. Så det er jeg ganske tilfreds med, at Radikale Venstre har skubbet på for at finde en god løsning på.

Politikere skal sikre gode vilkår
Selvom det kan være nærliggende at tænke, at vi i kølvandet på coronakrisen står med så stor en ledighed, at vi hellere burde have fokus på de unge arbejdsløse frem for seniorerne, så er dette en klar fejlslutning.

Dels fordi det understøtter den aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, som seniorer i forvejen beretter om. Dels fordi seniorer har indsamlet en masse erfaring igennem et langt arbejdsliv.

Og ikke mindst, fordi demografien jo ikke ændrer sig lige med det første – og derfor har vi brug for arbejdskraften. Vi kigger ind i en fremtid, hvor personer over 65 år udgør en stigende andel af befolkningen, så det er afgørende, at arbejdsstyrken kan følge med udviklingen.

Vi har altså ikke råd til at hvile på laurbærrene, hvis vi i fremtiden skal opretholde den store værdi i velfærden – og det skal vi.

Fra politisk side har vi ansvar for at sikre, at seniorer med virketrang og lyst til arbejde i fremtiden har gode vilkår for at forblive på arbejdsmarkedet.

Den positive nyhed er, at danske seniorer i store træk har det godt. I Eurofonds 'European quality of life survey' fra 2019 indtog danske seniorer en flot førsteplads med en score på 71 på indekset fra 0 til 100. Indekset måler blandt andet på evnen til at arbejde produktivt og kreativt.

Modregning af arbejdsindkomst bør afskaffes
Det interessante spørgsmål må være: Hvad er potentialet? Her synes jeg, at Seniortænketanken kommer med et rigtig interessant perspektiv.

De peger på, at der er et betydeligt potentiale for at øge beskæftigelsesfrekvensen blandt danske seniorer – især når vi sammenligner med Norge og Sverige.

Hvis vi i Danmark kunne præstere en seniorbeskæftigelsesfrekvens på niveau med Sverige, ville det svare til en forbedring af de offentlige finanser med omkring 13,5 milliarder kroner. 

Næste interessante spørgsmål at få besvaret må være, hvordan noget af potentialet indfries? Andre i denne Altingets temadebatserie har peget på, at modregningen af arbejdsindkomst i folkepension bør afskaffes.

Og det er faktisk ikke en ny tanke for mig. Radikale Venstre havde netop dette forslag med til bordet i forbindelse med sidste års finanslovsforhandlinger, og vi mener fortsat, at det er et væsentligt og vigtigt redskab i værktøjskassen.

I forbindelse med de seneste måneders forhandlinger om hjælpepakker og lønkompensation har jeg været i dialog med en lang række virksomheder og selvstændige.

Her er det gået op for mig, at der blandt seniorer, herunder folkepensionister, er et ikke ubetydeligt antal, som er iværksættere og driver egen virksomhed.

Til stor gavn for vækst og beskæftigelse i landet. Også her kan vi med fordel se på, om der nogle steder i systemet er barrierer for, at seniorer kaster sig ud i iværksætteri.

Anskuelse af det grå guld skal ændres
At miste sit job er aldrig sjovt. Og det bliver ikke bedre af, at man er oppe i alderen, fordi den højere alder per automatik skubber én om bag i køen.

Derfor er der mange der på forkant ønsker at tegne en privat lønsikring ved siden af et almindeligt a-kassemedlemsskab. Men også her må seniorer ofte se langt efter muligheden for at tegne lønsikring – alene på grund af deres alder.

Det harmonerer ikke med min politiske ambition om, at flere skal arbejde – også når man er over 60 år. Og det vidner om, at der flere steder skal ske ændringer i kulturen og den måde, hvorpå vi anskuer det grå guld.

At give seniorer bedre muligheder for fleksibel tilbagetrækning taler i virkelighed ind i en større ambition om at skabe et arbejdsmarked, hvor alle kan bidrage.

Der kommer en tid for os alle, hvor der er behov for at skrue en smule ned for arbejdsblusset, men det er ikke ensbetydende med, at vi behøver at vinke farvel til arbejdsfællesskabet fra den ene dag til den anden. Vi skal understøtte et rummeligt arbejdsmarked med plads til seniorer, for vi har ikke råd til at efterlade nogen på perronen. 

Jeg håber derfor, at vi efter sommerferien går en tid i møde, hvor fokusset også retter sig mod den virksomme gruppe af seniorer. Fleksible ansættelsesordninger og økonomiske tilskyndelser er nogle af værktøjerne, og der er givetvis behov for flere tiltag.

Forrige artikel Dansk Erhverv: Coronakrisen må ikke udvikle sig til en velfærdskrise Dansk Erhverv: Coronakrisen må ikke udvikle sig til en velfærdskrise Næste artikel FOA: Myndighederne glemmer ældreplejen under coronakrisen FOA: Myndighederne glemmer ældreplejen under coronakrisen
Sundhedsministeriets departementschef går på pension

Sundhedsministeriets departementschef går på pension

NAVNE: Regeringen siger farvel til endnu en nøglespiller i kampen mod corona-virus. Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, går på pension. ”Det har intet med corona eller mink at gøre,” siger han til Altinget.