Altinget erfarer: Venstre, Moderaterne og Radikale vil i valgforbund til EU-valg

Venstre, Moderaterne og Radikale er på vej i et mere formelt samarbejde forud for valget til Europa-Parlamentet 9. juni. Her indgår de tre partier et valgforbund for at stemmeoptimere.
Det erfarer Altinget fra flere uafhængige kilder i alle tre partier.
Partierne har ikke tidligere meldt ud, at de er en del af et valgsamarbejde til EU-valget. Men det har længe ligget i kortene.
"Det er jo verdens værst bevarede hemmelighed," som én kilde udtrykker det.
Først på måneden var den radikale frontfigur Martin Lidegaard ellers ved at få fingrene i maskinen, da han i en partilederdebat til Radikales nytårsstævne fik sagt, at et valgforbund med Venstre forhåbentlig kunne sikre Radikale to mandater.
"Når vi på et tidspunkt forhåbentligt indgår det," sagde han ifølge Ritzau.
Efterfølgende afviste Troels Lund Poulsen (V) at kommentere det.
Ingen af partiernes spidskandidater har ønsket at kommentere valgforbundet over for Altinget på nuværende tidspunkt.
Hos partierne har Radikale afvist at give en kommentar, mens Venstre og Moderaterne ikke er vendt tilbage med et svar inden deadline.
Både Venstre, Moderaterne og Radikale er en del af den europæiske liberale partisammenslutning Renew Europe. Men de har ikke tidligere været en del af samme valgforbund.
Kan være afgørende
Ved det seneste valg til Europa-Parlamentet var Venstre i valgforbund med Konservative og Liberal Alliance. Denne gang har K og LA indgået valgforbund uden Venstre, og de vil begge sidde i den største partigruppe i Parlamentet, konservative EPP.
Radikale var i 2019 i valgforbund med Alternativet, som denne gang er gået sammen med Socialdemokratiet og SF.
Ved et valgforbund kan overskydende stemmer, der ikke rækker til et helt mandat for det enkelte parti, sendes videre til de øvrige medlemmer af forbundet.
Det kan være afgørende, når der er valg til Europa-Parlamentet og særligt ved det forestående valg, hvor der ganske usædvanligt er mindst 11 partier, som kæmper om Danmarks 15 pladser i EU-Parlamentet.
Ved valget i 2019 fik Socialdemokratiet med 21,5 af stemmerne for eksempel næsten lige så stor opbakning som ærkerivalen Venstre med 23,5 procent. Men Socialdemokratiet opnåede samlet set tre mandater, mens Venstre fik hele fire mandater takket være sit valgforbund.
Indsigt
Om Anny Margit WintherTidligere borgmester og regionsrådsmedlem er ny næstformand i Kræftens Bekæmpelse
Om Anne Camilla MeyerByrådsmedlem stopper som ældre- og sundhedschef i Køge Kommune
Om Ann Christina Oliveira-BorgSekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser henter chef fra Region Hovedstaden
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 100 At pensionsopsparinger i udgangspunktet skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 115 Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m (Beskæftigelsesministeriet)Vedtaget
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar
- BL: Ældres boligforhold er afgørende for fremtidens velfærd
- Direktør frygter, at ældrepolitikken bliver klemt i det nye folketing
- Her er de nye skribenter på Altinget Ældre
- Ældres demokratiske indflydelse afhænger af deres postnummer
















