Borgmester: Giv det sociale frikort et skub i ryggen
DEBAT: Flere arbejdsgivere skal tage et socialt ansvar for udsatte, som vil bevæge sig mod et mere selvstændigt liv. Men alt for få virksomheder kender til det sociale frikort, skriver Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester.
Af Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune
Vi ved, at et job og en løncheck for udsatte er meget mere end det beløb, der bliver overført til deres konto. Det er en kilde til værdighed og ligeværd.
Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune
Da det sociale frikort for halvandet år kom til, var det for at give socialt udsatte ledige en ny chance på arbejdsmarkedet.
Vi har netop lavet en midtvejsstatus – og den viser, at frikortet skal have et skub i ryggen, når coronatågen letter, og at vi skal skrue op for markedsføringen. For frikortet når ikke så langt ud, som det bør.
Det er en skam. For frikortet giver hjemløse eller mennesker med misbrugsproblemer muligheden for at tjene op til 20.000 kroner om året skattefri for at tage et småjob. Uden at blive modregnet i kontanthjælpen eller andre offentlige ydelser.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Alligevel har kun 34 procent af de ledige i København, der har et socialt frikort, brugt det. Og selvom det er over landsgennemsnittet, er det ikke nok. Jeg tror, at det handler om, at der er for få småjobs.
Ud i virkeligheden
Mange af de nuværende småjobs under det sociale frikort er etableret i socialøkonomiske virksomheder, som selv arbejder med udsatte.
I Hus Forbi, Kofoeds Skole og Mændenes Hjem. Det er rigtig fint. Det er bare ikke nok. For det sociale frikort skal også i spil uden for denne kreds. Det skal ud i virkeligheden, hvor det kan være en adgangsbillet til virkelighedens arbejdsmarked.
Vi skal have flere arbejdsgivere til at tage et socialt ansvar for de mennesker, som har haft det svært og nu ønsker at bevæge sig mod et mere selvstændigt liv. Det kræver samtidig, at virksomhederne kender det sociale frikort, og det er der alt for få, der gør.
Det arbejdende fællesskab
Det er også en af pointerne i en ny evaluering fra Ankestyrelsen. Og uden virksomhederne kommer vi ikke i mål.
Vi ved, at et job og en løncheck for udsatte er meget mere end det beløb, der bliver overført til deres konto. Det er en kilde til værdighed og ligeværd. Stolthed. Fordi de pludselig er en del af det arbejdende fællesskab.
Småjobs kan for mange udsatte være en vej til at stå på egne ben og blive selvforsørgende. Så i kommunen skal vi blive bedre til at fortælle om ordningen. Og til virksomhederne derude: Vi har brug for, at I tænker over, om I kunne have små, praktiske og kortvarige opgaver, som udsatte ledige kan løse for jer.
For det er samfundsansvar og gør en kæmpe forskel for et andet menneske, der har brug for en hjælpende hånd.