Chefer fra Sønderborg: Ældrereformen kan blive en succes, hvis Christiansborg gør op med synet på ældreplejen

Med ældrereformens intentioner er det nødvendigt at ændre vores forventninger og sprog omkring ældrepleje.

Vi bør fremhæve "borgerens drømme og håb", "fællesskaber" og "samskabelse", samt præcisere de nye krav til borgere, deres nærmeste og medarbejdere om fleksibilitet, bemyndigelse og medansvar. Ægte forandringer sker, når vi ændrer tankesættet og praksis hos fagpersonalet tæt på borgeren.

Holdning kan delvist justeres gennem kommunikation og meningsdannelse.

Det er dog vigtigt også at fokusere på de systemer, der fastholder organisationen og medarbejderne i rutiner, og som ikke støtter målet om at sætte selvbestemmelse, tillid og civilsamfundsinddragelse i centrum.

I visitationen til hjemmepleje bruger visitatoren i dag et støttesystem med et altoverskyggende fokus på mangler i borgerens funktionsnedsættelse.

Vi har brug for støttesystemer, der også afdækker ressourcer og borgerens motivation. Vores nuværende systemer bygger på de gamle logikker og indberetningskrav til ministerier og styrelser.

Prioritér tværfaglighed hos personale

For fagpersonalet betyder ældrereformen, at de skal skifte fra at være dem, der leverer hjælp, til at være dem, der understøtter borgerens mestring og deltagelse i fællesskaber. 

Selv om du er modtager af en hjemmeplejeydelse, kan du sagtens være en aktiv frivillig.

Klaus Liestmann og Anette Krogh
Hhv. direktør og stabschef, Omsorg og Udvikling, Sønderborg Kommune

Eksempelvis rehabilitering omkring det gode måltid, hvor borgere spiser i cafeen på det lokale plejecenter, møder andre fra lokalområdet og tager hånd om hinanden.

Dette skifte i rolle og perspektiv kræver en kulturel transformation, som stiller krav til at forstå hinandens roller og værdien af fællesskaber.

I Sønderborg Kommune har vi i hjemme- og sygeplejen implementeret små teams, hvor alle skal have nye roller og vaner for at fremme den helhedsorienterede pleje.

Det kræver tværfagligt kendskab til hinandens fagfagligheder og rum til at samarbejde og udvikle fælles mål og prioriteringer.

Erfaringerne viser, at vi bliver nødt til at anse tværfagligt arbejde som en særlig faglig kompetence. Her ser vi også interesseret til, hvilken betydning reformen på sundhedsområdet har for helhedspleje.

Det kræver, at vi sætter spørgsmålstegn ved de traditionelle roller, for at medvirke til at fremme helhedspleje, eksempelvis får sygeplejerskerne flere nye roller, så de udover egen køreliste også skal varetage tværgående opgaver, som at medlede forløb fagligt i relation til at forebygge, rehabilitere og inddrage samfundet.

Vi har brug for, at det værdifulde for borgeren går hånd i hånd med det fagligt meningsfulde. Vi skal være nysgerrige på borgerens oplevelse af kvalitet i vores samspil med dem.

I fremtidens velfærd skal ældre ikke blot betragtes som modtagere af ydelser, men som aktive bidragsydere til samfundet.

Sociale relationer og netværk påvirker vores sundhed positivt, hvilket gør borgernes livserfaringer og deres lokalsamfund vigtige i deres rehabilitering. Vi hilser en af de største forandringer i ældrereformen velkommen, nemlig borgerens rolle som eksperter i eget liv.

Vi tror på, at selv om du er modtager af en hjemmeplejeydelse, kan du sagtens være en aktiv frivillig. Det arbejder vi med i indsatsen 'Vær med', hvor vi bringer de ressourcer, som borgeren fortsat har intakt, i spil som eksempelvis telefonvenner for hinanden.

Christiansborg skal bistå til nye forventninger

Vores fagpersonale er dygtige til rehabilitering, men det kan være udfordrende, når borgere fastholder 'jeg har ret til'-paradigmet. Det kræver et ændret mindset hos borgerne og samfundet for at undgå forventningsgab.

Politikerne på Christiansborg skal adressere behovet for ændringer i borgernes og pårørendes forventninger og vaner.

Klaus Liestmann og Anette Krogh
Hhv. direktør og stabschef, Omsorg og Udvikling, Sønderborg Kommune

Fagpersonalet får en vigtig opgave i at hjælpe borgerne til at acceptere de nye roller.

Bevægelsen fra en traditionel plejekultur til en kultur baseret på dialog og samarbejde med pårørende og civilsamfundet er ikke en opgave, som den enkelte kommune kan løse alene.

Det kræver, at politikerne på Christiansborg også adresserer behovet for ændringer i borgernes og pårørendes forventninger og vaner, og de ikke udelukkende fokuserer på lovændringer og reguleringer.

For at opnå denne transformation må vi kræve af politikerne på Christiansborg, at de formidler, at samfundet står i skifte. Det betyder, at borgere ikke får samme standardløsning, men at vi vil blive behandlet forskelligt for at skabe lighed.

Det handler både om at justere de gensidige forventninger mellem det offentlige og borgerne, samt at ændre de systemmæssige krav såsom standardiserede rettigheder, tidsregistrering og detaljerede dataindberetninger, der fastholder en bestemt adfærd i plejen.