Dansk Sygeplejeråd til Ældre Sagen: Ældrepleje er ikke noget, man bare kan

DEBAT: Selvom ansatte mangler i ældreplejen, skal vi huske på, at arbejdet kræver uddannelse og sundhedsfaglige kompetencer, skriver DSR-formænd.

Af Dorthe Boe Danbjørg og Christina Windau Hay Lund
Næstformand i Dansk Sygeplejeråd og førstekredsformand i Nordjylland for Dansk Sygeplejeråd

Når man flytter på plejehjem i dag, er det ikke kun, fordi man er gammel, men i særdeleshed, fordi man almindeligvis er svækket og alvorligt syg, tit med mere end én sygdom. Man er afhængig af pleje og omsorg døgnet rundt.

Det synes derfor nærmest overflødigt at fremhæve, at det kræver særlige sundhedsfaglige og menneskelige kompetencer at løfte den opgave og dermed hjælpe beboerne.

Observationer og handlinger er særdeles vigtige for at undgå forværring, lindre symptomer og ikke mindst undgå hospitalsindlæggelser.

Derfor er det bekymrende, at der i takt med en stigende mangel på sundhedsansatte er en tendens til at tænke, at alle – uanset interesse og uddannelse – kan arbejde i ældresektoren.

For eksempel kunne vi i Altinget læse, at Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, foreslog, at nogen af de mange tusinde danskere, som har mistet deres job under coronakrisen, kunne gøre gavn for ældreplejen.

Afhænger af interesse og kvalifikationer 
Det er rigtigt, at de økonomiske konsekvenser af coronaepidemien har ført til voksende arbejdsløshed i landet. Og som Bjarne Hastrup påpeger, mangler der uden tvivl medarbejdere i ældresektoren.

Men hvorvidt nogle af dem, der har mistet deres arbejde, kan og vil arbejde med pleje, afhænger af deres interesser og kvalifikationer.

Ældrepleje er ikke noget, som man bare kan. Det kræver som nævnt sundhedsfaglige kompetencer, uddannelse og lyst til at tage vare på et sårbart menneske.

Ældre Sagen er selv inde på det. På deres hjemmeside står der blandt andet, at beboerne på plejecentre er i gennemsnit cirka 84 år, når de flytter ind, og lever i gennemsnit kortere end tre år på plejehjem. Der står også, at knap en tredjedel bor der mindre end et år, cirka halvdelen af beboerne har en eller flere kroniske sygdomme, og at to ud af tre har en demenssygdom.

Bekymrende udvikling 
Som ansat i ældreplejen skal du ikke bare skænke kaffe og give en støttende hånd på badeværelset.

Det er en kompleks pleje- og behandlingsopgave, når ældre mennesker lider af for eksempel både diabetes, kræft og KOL og demenssygdomme.

Det kræver en stor viden og et stort overblik. Alligevel er der fra kommune til kommune stor forskel på normeringer og personalesammensætning.

En undersøgelse fra Vive viser, at selvom ufaglærte medarbejdere udgør en forholdsvis lille del af medarbejderne på plejehjem, er andelen vokset markant fra 2017 til 2019.

I dagtimerne i weekenden er 12 procent af medarbejderne eksempelvis ufaglærte. Det er en stigning med cirka 50 procent i forhold til 2017.

Det er en bekymrende udvikling. Mangel på medarbejdere i ældresektoren må ikke føre til, at vi slækker på krav til uddannelse til dem, der skal pleje nogen af vores svageste borgere.

Forrige artikel Selveje Danmark før ældretopmødet: Vi skal ikke kun mødes i krisetider Selveje Danmark før ældretopmødet: Vi skal ikke kun mødes i krisetider Næste artikel S: Vi kommer ikke i mål ved hjælp af én stor reform af hele den offentlige sektor S: Vi kommer ikke i mål ved hjælp af én stor reform af hele den offentlige sektor
Nyt ældretopmøde i 2021

Nyt ældretopmøde i 2021

TOPMØDE: Sundheds-og Ældreministeriet bekræfter, at efterårets ældretopmøde skal følges op af nyt topmøde. Nye initiativer skal i første omgang rulles ud i de tre kommuner, som regeringen lægger op til at give fuld frihed på ældreområdet.