
Anders Vistisen, som er europaparlamentariker for Dansk Folkeparti, er ny spidskandidat til formandsposten i EU-Kommissionen for gruppen Identitet og Demokrati (ID).
Det oplyser han i et interview med Berlingske.
Ifølge Vistisen skal hans kandidatur ses som protest mod "hykleriet" i spitzenkandidat-processen.
"De siger jo selv, at den partigruppe, som får flest mandater, skal have posten som kommissionsformand – og det vil da være det første spørgsmål, jeg stiller til de andre: 'Hvis ID-gruppen bliver størst efter valget, vil I så stemme på Anders Vistisen fra Danmark som kommissionsformand?' Det tror jeg på ingen måde," udtaler han til Berlingske.
Den uformelle spitzenkandidat-proces blev lanceret af Europa-Parlamentet for at få mere indflydelse på valget af kommissionsformand.
Det Europæiske Råd, som udpeger kommissionsformanden, er dog ikke bundet af processen, der aldrig har opnået at få sat Parlamentets kandidat på posten.
Eksempelvis blev den nuværende formand for kommissionen, Ursula von der Leyen, udpeget – og efterfølgende godkendt af Parlamentet – uden nominering fra nogen gruppe.
ID og Europa-Parlamentets højrefløj står til at gå stærkt frem til valget senere i år. ID gruppen tæller blandt andet det franske parti Rassemblement National med Marie Le Pen i spidsen og Geert Wilders hollandske parti Frihedspartiet.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 100 At pensionsopsparinger i udgangspunktet skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 115 Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m (Beskæftigelsesministeriet)Vedtaget
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Enhedslisten: Selvfølgelig skal Birthe på 85 kunne få en kotelet på plejehjemmet
- Ældrelinjen får et opkald om dagen. Organisationer advarer om muligt mørketal
- Ny regering vil lave en 2040-strategi for landets ældre
- Her er otte løfter til landets ældre


















