Bliv abonnent
Annonce
Debat

Finansforbundet: Pensionsdebatten skal handle om arbejdslivet

Det store omdrejningspunkt for pensionsdebatten bør være, hvordan vi får mennesker til at kunne og ville blive længere i deres arbejdsliv, skriver Jakob Thorgaard. 
Det store omdrejningspunkt for pensionsdebatten bør være, hvordan vi får mennesker til at kunne og ville blive længere i deres arbejdsliv, skriver Jakob Thorgaard. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
9. december 2024 kl. 05.00

J

Næstformand, Finansforbundet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Næste år er det tyve år siden, at den daværende VK-regering nedsatte den såkaldte ’Familie- og arbejdslivskommission’.

Den afsluttede så sit arbejde i 2007 med en række anbefalinger samlet under titlen ’Chance for balance’ om en bedre sammenhæng mellem vores arbejde resten af vores liv.

Det er næppe nogen overraskelse, at vi ikke helt er i mål med balanceudfordringen.

Med god grund pusles der nu også med tanker om en opdatering af kommissionsarbejdet, men inden vi når så langt, kan vi faktisk finde god inspiration til den aktuelle pensionsdebat.

I snakken om alder, økonomisk holdbarhed og arbejdsudbud mangler nemlig alt for ofte det spørgsmål, som på mange måder er nøglen:

Hvordan skaber vi et arbejdsliv, der ikke slider mennesker op?

Fat om roden på nedslidning 

For desværre er der jo ingen tvivl om, at det er det, arbejdslivet gør ved alt for mange.

Vi er for længst nået dertil, hvor nedslidning er et stort problem på arbejdsmarkedet, som bør få alle alarmklokker til at ringe. Det er også et så omfattende problem, at vi er forpligtede til at håndtere det på samfundsniveau. Men det er selvfølgelig også et problem, vi af hensyn til både den enkelte og fællesskabet i langt højere grad bør sætte ind over for inden, det går så galt.

Læs også

Nedslidning er et problem, der kræver, at vi får fat om roden.

Derfor er der også for snævert, at der har været tendens til at begrænse forståelsen af nedslidning til det, vi kan se og måle. Det fysiske er konkret og synligt, men bliver ofte synonymt med hele problematikken.

Den forenkling misser en vigtig del af virkeligheden på arbejdsmarkedet i dag. Psykisk nedslidning er lige så alvorligt og lige så begrænsende, men den er sværere at få øje på og endnu sværere at tackle i praksis.

De akutte problemer er reelle og skal håndteres i alle former, men i løsningerne er vi naturligvis nødt til favne begge sider af det.

Blive længere på arbejdsmarkedet 

Vi skal som velfærdssamfund og samfund selvfølgelig tage hånd om mennesker, der ikke længere kan passe deres arbejde.

Det store omdrejningspunkt for pensionsdebatten bør jo være, hvordan vi får mennesker til at kunne og ville blive længere i deres arbejdsliv. 

Jakob Thorgaard
Næstformand i Finansforbundet

De løsninger kan dog på ingen måde stå alene. Vi skal skabe en meget tættere sammenhæng med en helt anderledes fokuseret indsats omkring at forhindre, at problemet opstår.

Det er ikke kun afgørende for den enkelte og handler om grundlæggende værdighed og anstændighed. Men det er også nødvendigt i de perspektiver, der handler om samfundsøkonomi, økonomisk holdbarhed og det rette udbud af arbejdskraft.

Når den demografiske udvikling ser ud, som den gør, bliver det afgørende at sikre, at flere kan og vil blive længere på arbejdsmarkedet. Det kræver større holdbarhed og mere fleksibilitet i indretningen.

Derfor bør det store omdrejningspunkt for pensionsdebatten jo også være, hvordan vi får mennesker til at kunne og ville blive længere i deres arbejdsliv. Det er der selvfølgelig ikke nogen snuptagsløsning, men det er en helt nødvendig investering i og for fremtiden.

For alternativet med blot at hæve pensionsalderen – og så løse de akutte problemer med forskellige opsamlingsløsninger – er ikke tilstrækkeligt.

Løsningen ligger i arbejdslivet

Derfor skal vi sideløbende intensivere fokus på fleksibilitet i og indretningen af arbejdslivet og balancerne i og omkring det.

Det handler selvfølgelig om et fornuftigt fysisk arbejdsmiljø. Men det handler også om at afsøge for eksempel deltidsmuligheder omkring den sidste del af arbejdslivet, om at indrette arbejdspladser mere fleksibelt med hensyn til livssituationer og i det hele taget skabe et psykisk arbejdsmiljø, der er holdbart i længere tid.

Vi er nødt til at tage debatten om, hvordan vi skaber et arbejdsliv, hvor mennesker i højere grad har mulighed for at holde hele vejen.

Jakob Thorgaard
Næstformand i Finansforbundet

Det er ikke nemt, og de konkrete behov og løsninger er forskellige. Det ændrer ikke på, at vi er nødt til at tage debatten om, hvordan vi skaber et arbejdsliv, hvor mennesker i højere grad har mulighed for at holde hele vejen.

Det er ikke kun en nødvendighed i den enkeltes liv – det er også en forudsætning for at sikre en stabil arbejdsstyrke i fremtiden.

Hvis vi skal løse pensionsknuden, må vi anerkende, at fysisk og psykisk nedslidning skal forebygges, og at sundt arbejdsmiljø, trivsel og fleksibilitet er nøgleordene for at sikre en langsigtet og bæredygtig løsning.

Pensionsdebatten skal ikke kun handle om, hvornår vi går på pension, men om hvordan vi indretter vores arbejdsliv på vejen derhen.

Læs også

Artiklen var skrevet af

J

Jakob Thorgaard

Næstformand, Finansforbundet

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026