Debat

Forsikring & Pension: De unge skal også kunne se sig selv i et nyt pensionssystem

Det er afgørende, at et nyt pensionssystem skrotter de hovedløse regler, skaber en mere smidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og gør sig selv attraktivt for den næste generation, skriver underdirektør Karina Ransby. 

Det er tankevækkende, at kun én ud af tre unge tror, at de både kan og vil arbejde til de fylder 74 år, skriver Karina Ransby.
Det er tankevækkende, at kun én ud af tre unge tror, at de både kan og vil arbejde til de fylder 74 år, skriver Karina Ransby.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Karina Ransby
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Forsikring & Pension imødeser vi med stor spænding de anbefalinger, Pensionskommissionen snart kommer med. Vi har i forvejen et pensionssystem i verdensklasse, men med anbefalingerne i hånden får vi forhåbentlig en unik mulighed for at kunne designe et pensionssystem, så det bliver endnu bedre og også et system, som dagens unge kan se sig selv i.

Temadebat

Hvordan skal politikerne indrette et nyt pensionssystem?

Som optakt til Pensionskommissionens længeventede anbefalinger fløjter Altinget Arbejdsmarked en ny temadebat i gang.

Her vil politikere, eksperter, ældreorganisationer og arbejdsmarkedets aktører diskutere, hvordan de mener, at et nyt pensionssystem bør indrettes med udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  • Kræver et mere gennemskueligt system, at politikerne reviderer eller skrotter konkrete regler i den nuværende pensionslovgivning?
  • Er der regler, som afholder pensionister, der egentlig fortsat ønsker at have en tilknytning til arbejdsmarkedet, fra at arbejde, efter de har nået pensionsalderen? 
  • Kan pensionsalderen stige langsommere, uden at det får fatale konsekvenser for de offentlige finanser?
  • Kræver et opgør med den stigende pensionsalder, at velfærdssamfundet i højere grad omfavner udbuddet af private forsikringer?

Du kan se det fulde debatpanel her

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du sende din henvendelse til debatredaktør Martin Mauricio på [email protected] for at aftale nærmere.

Det er nemlig afgørende, når vi beder dem om at arbejde, til de er over 70 år, og samtidig spare op til en alderdom, der ligger op mod 50 år ud i fremtiden.

Vi mener, det er vigtigt, at Pensionskommissionen – hvor blandt andre Laila Mortensen (direktør i Industriens Pension og formand for Forsikring & Pension, red.) er med – sikrer, at det altid kan betale sig at spare op til pension, så vi kan sikre en fortsat stor udbredelse.

Det er dog ikke nok, at det kan betale sig. Det skal også være gennemskueligt for den enkelte – incitamenter virker kun, hvis de er forståelige.

Derfor er der særligt tre områder, som vi håber, at kommissionen lægger vigtige spor ud for. Det drejer sig om det, vi betegner som "de tre f’er": forenkling, fleksibilitet og forbedring af samspillet mellem de offentlige og private pensioner.

Regeringsudspil kan fjerne stopklodserne

Første skridt er at få forbedret samspillet mellem de offentlige og private pensioner. Det kan ske ved at afskaffe modregning i partners arbejdsindkomst i førtids-, senior- og folkepension.

Alderen, fra hvornår man kan få udbetalinger fra sine private pensionsopsparinger, bør sættes ned.

Karina Ransby
Underdirektør, Forsikring & Pension

Allerede nu ligger der i forlængelse af regeringens udspil "Danmark kan mere 1" en politisk aftale om at fjerne denne modregning. I Forsikring & Pension mener vi, at det er afgørende, at denne aftale føres ud i livet. Afskaffelsen af modregning vil sikre, at aldersopsparingen kommer til at virke efter hensigten og dermed, at det bliver attraktivt at spare op for alle – også grupper med lav- og mellemindkomster.

Det vil samtidig betyde, at det bliver mere attraktivt at arbejde i årene før folkepensionsalderen. Og endelig giver det også en væsentlig forenkling af pensionssystemet. Pensionskommissionen må gerne løse den sidste del af samspilsproblemet: modregningen i boligstøtte.

Giv tidligere adgang til pensionsopsparingen 

Et andet afgørende skridt vil være at muliggøre en mere smidig tilbagetrækning, så pension ikke er en enten-eller-beslutning, men en gradvis nedtrapning fra arbejdslivet, som gerne strækker sig til efter folkepensionsalderen.

Fleksibiliteten bliver vigtigere og vigtigere, når folkepensionsalderen stiger. Vi har spurgt dagens unge, som kan se frem til en folkepensionsalder på 74 år, om de vil arbejde så længe. Det er selvfølgelig svært at kende svaret på som ung, men det er alligevel tankevækkende, at kun én ud af tre tror, at de både kan og vil arbejde så længe.

LÆS OGSÅ: Ny debat: Hvordan skal politikerne indrette et nyt pensionssystem?

Desuden mener vi, at et nyt pensionssystem bør sikre, at dem, der rent faktisk kan og vil arbejde, ikke forlader arbejdsmarkedet i utide på grund af dårligt gennemtænkte eller svært forståelige regler.

Det er klart, at fleksibilitet i høj grad er noget, der skabes på arbejdsmarkedet i dialogen mellem arbejdsgiver og medarbejder. Men pensionssystemet har en afgørende rolle i at understøtte de fleksible muligheder.

Derfor mener vi blandt andet, at alderen fra, hvornår man kan få udbetalinger fra sine private pensionsopsparinger, bør sættes ned. I dag kan man tidligst få dem udbetalt tre år før folkepensionsalderen – i Forsikring & Pension mener vi, at grænsen bør ændres til fem år. 

Gulerødder skal gøres fleksible

Der findes allerede i dag en række økonomiske gulerødder – eksempelvis seniorpræmie og opsat folkepension – for de personer, der fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen.

Læs også

Vi tror, at flere vil benytte de ordninger, hvis de i højere grad kan kombinere det med nedsat arbejdstid før folkepensionsalderen. Vi tror også, at ordningerne kan indrettes mere fleksibelt og enkelt i forhold til eksempelvis timegrænser.

I hælene på pensionsdebatten kommer også nye spændende udfordringer, hvor vi som branche kan se paralleller på ældreområdet i forhold til pensionsområdet.

Kunne vi for eksempel ikke se på, om finansieringsmæssige udfordringer kan mindskes ved at få en søjle 2-løsning på ældreplejen? Det vil sige private tilkøb til den kommunale ældrepleje "finansieret" af forsikringer og målrettet opsparing. Det mener vi, at den næste store samfundsmæssige debat bør handle om.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karina Ransby

Underdirektør, Velfærd og Pension, Forsikring & Pension
cand.polit. og m.sc. in Economics (University of Warwick)

0:000:00