Lisbeth Trinskjær
Simon Lægsgaard MadsenHøjskolernes formand går fuldtid i 2022

Elsebeth Gerner Nielsen meddelte i november, at hun efter aftale med bestyrelsen trådte tilbage som generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening (FFD), som hun har stået i spidsen for siden 2019.
Chefkonsulent Thor West Nielsen er i øjeblikket konstitueret midlertidigt på posten, og nu meddeler foreningen, at Lisbeth Trinskjær i en periode fra 1. januar 2022 bliver fuldtidsformand for at styrke arbejdet med at hyre en ny generalsekretær.
”Jeg er glad for nu at kunne lægge alle mine ressourcer ind i arbejdet for højskolerne i Danmark. Højskolerne vil gerne tage medansvar for, at vi som samfund får tacklet noget af de pres, pandemien og tiden lægger på unge, på demokratiet og på sammenhængskraften, samtidig med at vi gør det, vi er allerbedst til – nemlig at være højskoler,” udtaler Lisbeth Trinskjær i en pressemeddelse mandag og fortsætter:
”Jeg vil bruge kræfterne på at sikre et tæt samarbejde med andre aktører, åbne døre og at finde den helt rette generalsekretær at løfte de opgaver sammen med i årene, der kommer.”
Permanent ordning skal styrke politisk arbejde
Den nye fuldtidstjans betyder samtidig, at Lisbeth Trinskjær tager orlov som forstander for Ubberup Højskole frem til oktober, hvor foreningens generalforsamling afvikles. Hidtil har hun været frikøbt med 50 procent fra sin forstanderstilling for at kunne bestride formandsposten.
Det er imidlertid bestyrelsens ambition at gøre ordningen med en fuldtidsformand permanent, oplyser næstformand Simon Lægsgaard i pressemeddelelsen:
”I et lidt længere perspektiv forudser vi, at det vil være til stor gavn for højskolebevægelsen, at bestyrelsen generelt får større kapacitet i forhold til den rolle, vi gerne ser højskolerne spille i fremtidens samfund. Derfor vil bestyrelsen også i forbindelse med efterårets generalforsamling i FFD indstille til, at ordningen gøres permanent.”
Under Lisbeth Trinskjærs orlovsperiode vil viceforstander Sara Simonsen varetage det daglige ledelsesansvar for Ubberup Højskole.
Lisbeth Trinskjær har været formand for Folkehøjskolernes Forening siden 2014, og hun er samtidig formand for Fonden Ungdomsøen og medlem af 2030-panelet.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Jens Martin Scherpe55 år9. juni
Professor, dr.jur. i Comparative Law, Aalborg Universitet 2022-, stiftende direktør for Nordic Centre for Comparative and International Family Law 2023
Susanne Zimmer66 år9. juni
Fhv. MF (FG), tidl. MF (ALT)- Morten Rasmussen51 år
10. juni
Chefkonsulent for velfærdsteknologi, Medicoindustrien, fhv. direktør, Danish.Care
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 100 At pensionsopsparinger i udgangspunktet skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 115 Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m (Beskæftigelsesministeriet)Vedtaget
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Detalje i regeringsgrundlaget kan blive en "rigtig god nyhed" for kontanthjælpsmodtagere og pensionister











