Bliv abonnent
Annonce
Om  
Alberte Bryld Burgaard

Ishøj Kommune ansætter ny velfærdsdirektør

30. september 2020 kl. 11.06

Et enigt byråd godkendte 28.september ansættelsen af Alberte Burgaard som Ishøj Kommunes nye velfærdsdirektør. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Hun overtager stillingen fra den nuværende velfærdsdirektør Lisbet Lentz, der går på pension.

Alberte Burgaard kommer fra en stilling som borgercenterchef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, og hun har 14 års erfaring som kommunal leder.

Hendes begrundelse for at søge jobbet lyder blandt andet:

"Mit indtryk er, at man i Ishøj lægger vægt på at skabe resultater for borgerne, at styrke fællesskaberne i kommunen og at have veldrevne tilbud. Det er ambitioner og værdier, som jeg deler. Jeg er rigtig glad for, at jeg som velfærdsdirektør fortsat skal arbejde med det sociale område," siger hun ifølge pressemeddelelsen.

Ifølge Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp var det et enigt ansættelsesudvalg, som pegede på Alberte Burgaard ud af et meget stærkt felt.

Alberte Burgaard er uddannet Cand.scient.adm. fra RUC i 2001. Hun tiltræder stillingen 1.november 2020.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026