It-firma: Kunstig intelligens i ældreplejen er kommet for at blive. Men kommunerne mangler klare regler

Antallet af ældre stiger. Og sådan vil det fortsætte. I 2050 er hver tiende dansker over 80 år. I mellemtiden vil de varme, tiltrængte hænder blive færre.

Og når flere ældre skal hjælpes af færre hænder, giver det ikke længere mening at spørge, om kunstig intelligens bør spille en rolle i ældreplejen, men i stedet hvordan.

Et lovforslag om brugen af kunstig intelligens i ældreplejen ligger og venter på det nye hold af folketingspolitikere.

Lovforslaget skulle have givet kommunerne lovhjemmel til at udvikle og anvende kunstig intelligens i ældreplejen som en del af udmøntningen af ældreloven, der trådte i kraft med ambitionerne om mere selvhjælp og livskvalitet for de ældre.

Kort før valget blev lovforslaget sat på pause. Regeringen valgte at afvente et tværgående lovforslag om brugen af kunstig intelligens i hele den offentlige sektor.

Kommunerne støder på uklare retningslinjer for kunstig intelligens – så uklare, at digitale projekter ofte må sættes på pause.

Vikram Sharma
Landechef for TCS Danmark

Men hvis ældreloven skal indfri de ambitioner, som den oprindeligt var tiltænkt, kræver det, at vi byder velfærdsteknologiske løsninger velkommen.

Og skal vi kunne det, skal kommunerne have krystalklare regler for brugen af kunstig intelligens specifikt på ældreområdet.

Kommunerne går glip af velfærdsteknologi 

I et høringssvar til lovforslaget peger KL da også på, at kommunerne i dag støder på uklare retningslinjer for kunstig intelligens – så uklare, at digitale projekter ofte må sættes på pause.

Det betyder, at selvom et tværgående lovforslag om kunstig intelligens ganske vist kan skabe overordnede rammer for fornyelsen af den offentlige sektor, ændrer det ikke på, at ældreplejen har sine egne praksisser, data og etiske hensyn, som kræver sektorspecifik regulering.

Lige nu går de danske kommuner glip af velfærdsteknologi, som allerede er søsat i andre lande.

Både i Singapore og Irland har vi allerede testet løsninger indenfor velfærdsteknologi, der kan understøtte ældreplejen. Og erfaringerne viser, at teknologien kan gøre en reel forskel for både den ældre og plejepersonalet.

I Irland gennemførte man for eksempel et pilotprojekt i to husstande over 95 dage. Her registrerede simple sensorer bevægelser ved gulve, døre, vinduer og køleskabe. Det gav et detaljeret billede af den ældres daglige mønstre i hjemmet. På den måde blev atypisk adfærd hurtigt spottet og hjælpen kunne sendes afsted i tide.