Kommunal direktør: Christiansborg spænder ben for, at vi kan hjælpe socialt udsatte ældre

Ældreministeren har peget på, at arbejdet med socialt udsatte ligger hos kommunerne. Det er vi helt enige i.
Vi er nærmest borgerne, har kendt dem i mange år og har kompetencerne til at hjælpe på en måde, som kan sikre en værdig alderdom for mennesker, der er socialt udsatte.
Men vi kunne rigtig godt tænke os at få hjemmel til at få enderne til at nå sammen i overgangene mellem systemerne. Det vil sikre nærheden, lighed i sundhed og det fælles populationsansvar.
Under corona-pandemien fik kommunerne til opgave at hjælpe ældre udsatte med at blive vaccineret. Christiansborg var ikke i tvivl om, at det var nødvendigt, og at kommunerne kunne løse opgaven.
Ansvaret for socialt udsatte ældre ligger hos kommunerne, siger ældreministeren.
Men er plejesektoren i store og små kommuner godt nok rustet til at tage vare på denne gruppe? Altinget Ældre sætter emnet til debat.
Om Altingets temadebatter
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til debatredaktør, Katja Gregers Brock, katja@altinget.dk.
Muligheden har vi ikke længere, men vi vil rigtig gerne have den – og gerne til alle sundhedsopgaver.
Sværere at hjælpe fremover
Med det nye udspil til sundhedsstrukturen fjernes en lang række sundhedsopgaver fra kommunerne og placeres i regionen, som er rigtig langt fra gruppen af udsatte ældre.
Regionernes tilbud benyttes i høj grad af ressourcestærke borgere, hvor erfaringerne fra de sidste mange år gang på gang har vist, at det bliver sværere og sværere for udsatte ældre at gøre brug af alt, hvad der er ’super’.
Det er en stor bekymring for os i kommunerne, at udspillet til ny sundhedsstruktur alt andet lige, vil gøre det sværere for os at hjælpe udsatte ældre, som er truet på deres sundhed.
Hjemmesygeplejen i kommunerne beskæres kraftigt, og det tætte samarbejde i det daglige mellem hjemmeplejen og sygeplejerskerne forsvinder, når sygeplejerskerne skifter organisation.
Det er i sig selv et paradoks, når der tales så meget om faste tværfaglige teams tæt på borgerne.
Samme rettigheder som andre ældre
Et andet element, Ministeren har fremhævet, er manglen på plejehjemspladser til gruppen.
Vi vil rigtig gerne hjælpe dem, der ikke har andre muligheder. Det kalder på en tydelig forventningsafstemning med befolkningen. For vi kommer ikke til at kunne give alle det samme tilbud.
Yelva Bjørnholdt Jensen
Direktør for Social og Sundhed, Holstebro Kommune
Ministeren peger på lokalplejehjem som løsningen.
I dag findes der plejehjem over hele landet, som løser opgaven. Både som hele plejehjem målrettet gruppen, plejehjem med særlige afdelinger og så helt almindelige plejehjem, som rummer en borger eller to.
Det er vigtigt at huske, at denne gruppe borgere har de samme rettigheder og ønsker, som alle andre ældre.
De kan frit vælge hvilken plejebolig, de ønsker, og ofte ønsker de en bolig tæt på det, de kender – som alle andre.
Der kan også vælges på tværs af kommunegrænser, og kommunerne køber og sælger til hinanden allerede i dag.
Spænder ben
Et af de steder, det i dag er svært at finde løsninger på, er når der ikke er et netværk omkring borgeren.
De pårørende har fortsat en stor opgave, når borgere flytter på plejehjem.
Ledsagelse til læge, undersøgelser, håndtering af bank, tv-abonnementer og meget andet godt.
Udsatte ældre har ofte meget begrænset netværk og familie.
Det betyder, at opgaven bliver større for kommunen. Og kalder på en drøftelse af, at ikke alle skal have det samme.
Vi vil rigtig gerne hjælpe dem, der ikke har andre muligheder. Det kalder på en tydelig forventningsafstemning med befolkningen. For vi kommer ikke til at kunne give alle det samme tilbud.
I forhold til gruppen af udsatte ældre, er der mest af alt brug for dygtige faguddannede medarbejdere, som synes det er spændende og givende at arbejde med denne gruppe borgere. Der skal være nok af dem, så der kan skabes et trygt og rart miljø for alle. Og det koster.
Så skåret ind til benet:
Kommunerne har erfaringen og de faglige kompetencer til at tage vare på mennesker, der er socialt udsatte.
Men paradoksalt nok skaber regeringens sundhedsudspil en udfordring for, at vi reelt kan løse opgaven kvalificeret og anstændigt på sigt.
Erfaring og faglige kompetencer er ikke nok. Økonomiske ressourcer, manglende lovhjemmel med mere spænder ben.



















