Ngo: Værdighedsreformen bør adressere ensomhed blandt udsatte ældre

For nylig besøgte jeg en ældre mand, som var flyttet fra et hjemløseherberg til et plejehjem for aktive alkoholikere med fysiske og psykiske udfordringer. Han satte fortsat pris på sine mange øl, men savnede fællesskab med mennesker uden psykiske lidelser og stort rusmiddelforbrug.

I vores arbejde møder vi også de ældre, der med triste stemmer fortæller om brudte relationer til børn, familie og venner. Nogle frygter at skulle alene herfra.

Frygten er reel. Ofte sker bisættelsen med ansatte eller frivillige som de eneste på kirkebænken. I andre tilfælde siger ingen kendte ansigter et sidste farvel. Det er ikke en værdig afsked.  

Få de fagprofessionelle på banen 

Yelva Bjørnholdt Jensen fra Holstebro Kommune understreger i Altinget 23. februar, at udsatte ældre har samme rettigheder som andre til at vælge frit. Her vil jeg tilføje, at de også har samme behov for at være en del af et fællesskab som andre ældre.

Selv et nok så frit valg kan ikke fjerne ensomhed, hvis ikke man selv har forudsætningerne til at gøre noget ved problemet. Derfor skal de fagprofessionelle på banen for at stoppe ensomhed blandt udsatte ældre uden netværk og pårørende.

Nogle udsatte ældre har stor vrede eller nedtrykthed over brudte relationer og spildte muligheder. Det skal de frivillige klædes på til at håndtere.  

Ole Abildgaard Mikkelsen
Direktør, WeShelter

Som Dorte Schiønning Andersen fra Arbejde Adler skriver i sit debatindlæg 6. marts, er der behov for styrkede udsatte-kompetencer blandt ældreplejens ansatte, hvis de skal give udsatte ældre den rigtige hjælp.

Skal vi ensomheden til livs, kræver det også faglighed og kompetencer inden for ensomhed. Så de ansatte bliver i stand til at vurdere graden af ensomhed, og indgå i de svære samtaler om manglende relationer i livet. Så de sammen med den enkelte ældre kan identificere den bedste vej frem, og motivere til at indgå i en ny relation.

Og ikke mindst skal de ansatte styrkes i at bygge bro til civilsamfundets fællesskaber.

Frivillige skal kunne håndtere dagsformen 

Civilsamfundets frivillige har et andet udgangspunkt end lønnede ansatte. Relationen mellem frivillige og socialt udsatte er kendetegnet ved fri vilje og ligeværdighed.

Samtidig repræsenterer frivillige ikke det system, som mange udsatte ældre har slået sig på.

Ligesom de lønnede ansatte skal de frivillige have kompetencerne på plads. De frivillige skal være klar på, at den ældres dagsform kan være afhængig af antallet af genstande og den psykiske tilstand.

Nogle udsatte ældre har stor vrede eller nedtrykthed over brudte relationer og spildte muligheder. Det skal de frivillige klædes på til at håndtere.

For at bevare engagementet, skal de frivillige have støtte og mulighed for at vende dilemmaer og svære følelser. Det er der sjældent lejlighed til i ældreplejen. Her ligger et stort ansvar og en vigtig opgave for de sociale organisationer.

Ensomhed i værdighedsreformen

For at sikre stabilitet og kvalitet, er det en god ide at etablere formelle samarbejder mellem den kommunale forvaltning såvel som det enkelte plejehjem eller hjemmeplejen og den sociale organisation.

Den kommende værdighedsreform bør særskilt adressere ensomheden blandt udsatte ældre.  

Ole Abildgaard Mikkelsen
Direktør, WeShelter

Som en del af samarbejdet skal parterne afstemme forventninger, sikre klarhed om roller, arbejdsgange og kommunikationsveje – også i forhold til sygdom og død. Så den frivillige kan være der til allersidst og får information om dødsfald og bisættelse.

Den kommende værdighedsreform bør særskilt adressere ensomheden blandt udsatte ældre.

Implementeringen af ældreloven bør fokusere på investering i kompetencer i ældreplejen og udvikling af samarbejdet med civilsamfundet.

Dette vil sikre, at færre udsatte ældre lever et liv med ensomhed og triste tanker om en uværdig sidste tid - på kanten af både samfundet og livet.