Liberal Alliance: BUM-modellen kan reddes med flere private tilbud

Når vi danskere hver måned betaler et af verdens højeste skattetryk til en af verdens dyreste offentlige sektorer skulle man tro, at vi også kunne forvente at få noget nær verdens bedste offentlige service.
 
Men det er desværre langt fra tilfældet i dag.
 
For præcis som når private virksomheder opererer på monopollignende vilkår, fører det selvfølgelig også til højere priser og dårligere serviceydelser, når det offentlige leverer ydelser på et marked, der bedst kan beskrives som et monopol.
 
For at rette op på denne dynamik indførte man i 80’erne et nyt forvaltningsværktøj ved navn BUM-modellen, der forsimplet sagt skulle adskille kommunernes leverandør- og myndighedsrolle, så myndighederne ikke både bestiller og udfører opgaver for borgerne.  
 
Men selvom BUM-modellen er en god og velment idé, bliver de bærende principper i modellen desværre langt fra altid efterlevet i praksis. 
 
For selvom man har formået at lave en organisatorisk adskillelse af hvilke myndigheder, der bestiller og udfører de offentlige serviceydelser, viser tallene på området nemlig, at kommunen ofte bruger sine egne servicetilbud i praksis.
 
Det gør de, fordi kommunerne har et incitament til at henvise til sine egne tilbud, og fordi vi har ringe viden om, hvad vores skattekroner præcis bliver brugt på. 
 
Dette fører både til højere priser for skatteyderne såvel som dårligere service til de borgere, der har brug for en hjælpende hånd fra kommunen. 
 
Derfor vil vi i Liberal Alliance forbedre BUM-modellen med en række initiativer, der kan bidrage til at sikre, at styringsværktøjet også bliver brugt som tiltænkt. 

Tre initiativer kan forbedre modellen

For det første skal alle de offentlige ydelser prissættes, så vi ved præcis hvor meget, vi betaler for dem.
 
Dette vil anspore myndigheder på tværs af kommunerne til at sammenligne deres prisniveau og bidrage til at sikre en fælles standard for, hvor meget de offentlige ydelser bør koste, så der ikke er nogle kommuner, der hænger i bremsen.
 
For det andet bør vi måle og efterfølgende offentliggøre, hvordan borgerne opfatter kvaliteten i kommunernes serviceydelser. 
 
For hvis der skabes gennemsigtighed omkring, i hvor høj grad kommunerne formår at imødekomme danskernes behov, vil borgerne altid kunne slå op og se brugertilfredsheden blandt de forskellige tilbud. 
 
Et tredje initiativ går på at konkurrenceudsætte de offentlige tilbud i højere grad ved at gøre flere af de offentlige institutioner selvejende og indføre konkursmekanismer.