Søren Hove: Danskerne sparer for meget og for tidligt op til pension

Der er bred enighed om, at det danske system af arbejdsmarkedspensioner generelt har været en stor succes, som også søges efterlignet i flere andre lande.

Men det er også et faktum, at verden har ændret sig, siden systemet blev designet og udrullet i 1980'erne og 1990'erne. Kombinationen af stigende levetid og højere tilbagetrækningsalder indebærer reelt, at fremtidige generationer vil ende med at spare mere op, end hvad der oprindeligt var tanken.

I en nylig forskningsartikel undersøger en gruppe af økonomer fra blandt andet Copenhagen Business School, hvordan den optimale profil for pensionsindbetalinger over et livsforløb ser ud.

De finder, at den eksisterende model i Danmark og andre lande, hvor pensionsindbetalingerne udgør en fast andel af indkomsten over hele arbejdslivet, ikke er ideel. I stedet vil husholdningerne blive stillet bedre, hvis deres pensionsindbetaling som procent af indkomsten stiger igennem arbejdslivet.

I de første år på arbejdsmarkedet bør man således indbetale en ganske lille andel af sin indkomst – eller slet intet – til pension, hvorefter andelen stiger gennem arbejdslivet, og topper umiddelbart inden pensionsalderen.

Der er gode argumenter for at nedsætte en kommission, som kunne belyse en række aspekter af danskernes opsparing.

Søren Hove Ravn

Den bagvedliggende intuition afspejler, at de fleste husholdninger har en stigende indkomstprofil gennem det meste af deres arbejdsliv. Det giver derfor en mere hensigtsmæssig fordeling af forbrugsmuligheder hen over livet, hvis man kun sparer en lille del af indkomsten op i de første år på arbejdsmarkedet, hvor ens indkomst stadig er relativt lav.

Denne pointe forstærkes blot yderligere, hvis man tager højde for, at mange husholdninger har brug for lånefinansiering til boligkøb i netop de år, hvor deres indkomst stadig er forholdsvis lav, hvilket ikke indgår i analysen.

Der er altid grund til at være forsigtig med at implementere politik-ændringer alene på baggrund af økonomiske modelberegninger.

Men den ovennævnte analyse taler ind i en tiltagende erkendelse blandt økonomer af, at i hvert fald mange danskere sparer for meget op. Det galopperende overskud på Danmarks betalingsbalance er en afspejling af dette.

Som bekendt er danskernes levetid steget markant de senere årtier. Med velfærdsaftalen fra 2006 vedtog et bredt politisk flertal at sætte tilbagetrækningsalderen op i samme takt med det eksplicitte sigte, at varigheden af en gennemsnitlig danskers forventede pensionisttilværelse skulle holdes fast.

Det indebærer altså, at danskerne kan forvente at tilbringe de ekstra leveår på arbejdsmarkedet og ikke som pensionister.