Nye tal: Antallet af senior- og Arne-pensionister matcher ikke politikernes forventning

Ifølge nye tal fra Jobindsats er der nu tæt på 30.000 på seniorpension.
Det er næsten dobbelt så mange, som man forventede, da aftalen blev indgået af den daværende VLAK-regering, Dansk Folkeparti og Radikale for fem år siden.
Her skønnede aftalepartierne, at der i alt vil være cirka 17.150 personer i ordningen, når den er fuldt indfaset i 2025.
Dengang var der ifølge Socialdemokratiet "større chance for at blive millionær ved at spille Lotto" end for at blive visiteret til ordningen, fordi den kræver, at man har haft et fuldtidsjob i 25 år og ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen.
I stedet ville partiet give nedslidte en ret til tidlig pension efter mange år på arbejdsmarkedet, så de kunne trække sig tilbage, inden de var slidt helt ned.
Fem år efter er det dog kun 12.600, som modtager en Arne-pension, selv om partierne bag forventede 29.000.
Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser desuden, at knap en tredjedel af de godt 70.000, som har mulighed for at få den tidlige pension, ender med at bruge den.
Til kamp for Arne-pensionen
Hvor man på Arne-pension højest kan få udbetalt godt 14.500 kroner om måneden, kan en seniorpensionist modtage lidt over 20.000 kroner.
I lyset af, at seniorpensionen er blevet markant dyrere end ventet, forsøgte SVM-regeringen da også sidste år at sætte ydelsen ned og forkorte antallet af år på ordningen.
Det blev dog droppet efter pres fra blandt andet 3F, som i stedet vil have regeringen til at udvide Arne-pensionen fra tre til fire år og sætte ydelsen op.
Et krav, fagforeningen har gentaget den seneste uge efter statsminister Mette Frederiksens (S) melding om, at stigningen i folkepensionsalderen bør bremses efter 2040.
"Vi ser udviklingen på ordningerne som et udtryk for, at man har undervurderet antallet af reelt nedslidte og overvurderet, hvor mange der ville erstatte efterlønnen med Arne-pensionen. Jeg synes, den er en succes, når 70.000 har fået den tilkendt, men den skal være bedre, så lønmodtagere, der har knoklet i mange år kan trække sig tilbage på en rimelig ydelse, inden er helt nedslidte," siger 3F-næstformand Tina Christensen og henviser til, at det især er 3F'ere, der bruger ordningen i dag.
Pension eller pædagoger
Ifølge Pensionskommissionen vil dansk økonomi fremover være overholdbar med 40 milliarder kroner, og skal man lempe stigningerne i pensionsalderen, vil det koste 18 mia. årligt, altså knap halvdelen. Dermed er der ifølge 3F stadig råd til at forbedre Arne-pensionen.
Hvorfor er det bedre at bruge pengene på at en pensionsordning, som ikke kræver, at man er nedslidt, end på for eksempel klimaet eller børns trivsel?
"Jeg mener ikke, at man kan stille det sådan op. Meningen med velfærdsforliget var at få råd til at sikre velfærden for alle. I dag ser vi flere, som går på pension før tid, men det har vores medlemmer ikke råd til. Derfor er det kun retfærdigt, at de får en ret til at trække sig tilbage før tid efter mange år på arbejdsmarkedet."
Hos arbejdsgiverne er vicedirektør i Dansk Industri (DI) Steen Nielsen ikke overraskende uenig. DI vil omlægge ordningerne og peger på, at seniorpensionen alene trækker otte gange så mange ud af arbejdsmarkedet, som man forventede.
"Vi mangler arbejdskraft, og vi har også brug for dem, der kan arbejde i 15 timer om ugen. Vi vil hellere bruge pengene på andre ting som den grønne omstilling, forskning eller uddannelse end på tidlig pension," siger han og advarer politikerne mod at pille ved velfærdsforliget og følge Pensionskommissionens forslag om en langsommere stigning i pensionsalderen.
Samlet set er der ifølge Finansministeriet færre på tilbagetrækningsordningerne, og flere seniorer arbejder, mens økonomien er overholdbar. Hvorfor er der så brug for at forringe ordningerne?
"Vi har brug for medarbejderne. For os er førtidspensionen den centrale ordning, man skal bruge, hvis man er syg og nedslidt. Det er i den sammenhæng, vi bør se de andre ordninger, og så skal vi ellers se på, hvordan vi giver folk har lyst til at blive længere i deres job."
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 100 At pensionsopsparinger i udgangspunktet skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 115 Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m (Beskæftigelsesministeriet)Vedtaget
- Fru Jensen skal have lov til at drikke, ryge og spise sig ihjel på plejehjemmet, hvis hun vil
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- 75-årig: Kære Velux Fonden, vi ældre er ikke et problem, der har brug for løsninger
- LA's nye ældreordfører går ned i timeløn for at blive politiker: "Er det hele værd"

















