Kommentar af 
Tine Rostgaard

Nu ser vi, hvordan Europas seniorer og ældre har klaret sig under coronakrisen

Der er væsentlige forskelle imellem de europæiske lande, når vi ser på, hvordan covid-19 har ramt de midaldrende og ældre, men den danske befolkning synes generelt at have været mere robust sammenlignet med andre lande, skriver professor Tine Rostgaard.

Uge for uge i 2022 har vi set en stigning af døde med covid-19 blandt beboere på plejehjem. Det er på trods af, at næsten alle beboere har modtaget det tredje vaccinestik, skriver professor Tine Rostgaard.
Uge for uge i 2022 har vi set en stigning af døde med covid-19 blandt beboere på plejehjem. Det er på trods af, at næsten alle beboere har modtaget det tredje vaccinestik, skriver professor Tine Rostgaard.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tine Rostgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Indlæggelses- og dødstallene for covid-19 er stigende efter, at Danmark har fjernet alle restriktioner. Og der har fået en del fokus i udlandet, hvor flere spørger, hvad det dog er, de har gang i, i Danmark.

For eksempel har nobelprismodtager i økonomi Paul Krugman udtrykt forbløffelse over vores 'bring it on'-attitude, mens debattører på højrefløjen i USA ligefrem har brugt Danmark som et bevis for, at vacciner ikke virker.

Sundhedsstyrelsen har imidlertid dokumenteret, at kun et fåtal af de indlagte er alvorligt syge af covid-19 og dermed indlagt med og ikke på grund af virusset. Seruminstituttet har samtidig opjusteret deres engelsksprogede information for at kommunikere denne viden til udlandet som en forklaring på, hvorfor vi ikke længere i Danmark betragter covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

Der er væsentlige forskelle i mellem de europæiske lande, når vi ser på, hvordan covid-19 har ramt de midaldrende og ældre

Tine Rostgaard

Tilbage står dog at der uge for uge i 2022 har været en stigning af døde med covid-19 blandt beboere på plejehjem. Det er på trods af, at næsten alle beboere har modtaget det tredje vaccinestik.

I slut-januar var der således 54 dødsfald blandt plejehjemsbeboere, og i slut-februar var tallet steget til 134 beboere. På plejehjemmene skal besøgende fortsat gøre brug af mundbind og coronapas for at beskytte beboerne og de ansatte. Der har også hen over årsskiftet været en markant øget overdødelighed blandt de 75+ årige.

Denne udvikling blev allerede konstateret, da Epidemikommissionen i slut-januar anbefalede at fjerne restriktionerne. Mange ældre vælger derfor fortsat at indrette deres hverdag med færre sociale kontakter for ikke at blive smittede og med risiko for at føle sig ensom.

Som en nylig rapport fra EU's forskningsinstitut Eurofound viser, har covid-19 i høj grad ramt de ældre i forhold til netop ensomhed og problemer med mental velbefindende. Men de unge har i lige så stort omfang været ramt. Og hvor de unge ligeledes har kunne mærke pandemien i forhold til arbejde og privatøkonomi, lukning af daginstitutioner og uddannelsessteder, har de ældre i stedet oplevet problemer med at få adgang til sundhedsydelser og ældrepleje.

Der er dog væsentlige forskelle i mellem de europæiske lande, når vi ser på, hvordan covid-19 har ramt de midaldrende og ældre – og den danske befolkning synes generelt at have været mere robust sammenlignet med andre lande.

Det gælder for eksempel i oplevelsen af depression på grund af pandemien, som ramte 1 ud af 12 af danskere over 50 år sammenlignet med hver tredje i mange sydeuropæiske lande som Spanien og Italien. De var også nogle af de lande, der indførte de hårdeste restriktioner med hjemmekarantæne henover sommeren 2020. Det er da også i lande som Danmark (og Sverige), at færrest 50+ årige siger, at de valgte at isolere sig i hjemmet; mellem to og tre procent sammenlignet med hver tredje i Italien.

Læs også

Alligevel havde nedlukningerne også i Danmark betydning for vores aktiviteter og ikke mindst de fysiske. Mange af os oplevede under pandemien at gå flere og lange ture for derved at kunne se venner og familie, men blandt de 65+ årige i Danmark havde hver fjerde faktisk reduceret deres fysiske aktiviteter i hverdagen.

Der er klare tegn på, at vores velfærdsmodel og de forskellige kompensationsordninger har bidraget som buffer i forhold til konsekvenserne af covid-19 som eksempelvis ikke har haft samme grelle økonomiske betydning for de 50+ årige i Danmark, som i mange andre lande.

Om skribenten

Tine Rostgaard (f. 1967) er professor ved Roskilde Universitet og Stockholm Universitet. Her forsker hun blandt andet i ældrepleje, rehabilitering, demografi og sund aldring.

Hver måned skriver hun en kommentar om ældrepolitik til Altinget Ældre.

Herhjemme siger kun seks procent, at de har oplevet en nedgang i husstandsindkomst, hvor gennemsnittet i undersøgelsen ellers er 19 procent. Men også i oplevelsen om behov for sundhedsydelser og ældrepleje blev det tydeligt, at der er forskelle landene imellem.

Danmark er det land, hvor færrest har oplevet, at deres adgang til sundhedsydelser blev begrænset på grund af pandemien. Kun to procent af de 50+ årige danskere oplevede udækkede behov sammenlignet med 23 procent i eksempelvis Ungarn. Lande, som er kommet langt med digitalisering, som de nordiske lande, har formået at erstatte nogle af de fysiske besøg med skærmbesøg og digital træning – og derfor har de i mindre grad måtte aflyse behandling.

Endelig kan robustheden måske også tilskrives den tillid, som vi i den danske befolkning generelt har haft til vores offentlige institutioner, herunder regeringen.

Som en anden Eurofound-rapport tidligere har vist, er Danmark det eneste land i EU, hvor tilliden rent faktisk er øget under pandemien. I den seneste spørgeskemarunde fra marts 2021 var vi det land, der havde den største tillid til vores offentlige institutioner, hvilket giver et godt indtryk af den sociale kapital, vi kan trække på.

Game-changeren er, at vi nu skal forholde os til en mindre farlig variant

Tine Rostgaard

Dette er blandt andet kommet konkret til udtryk i de høje vaccinationstal. Blandt de 50+ årige var der dog et fald i tilliden fra sommeren 2020 til foråret 2021 – nok præget af de stigende indlæggelses- og dødstal i denne periode og meget lig den nuværende situation.

Men game-changeren er, at vi nu skal forholde os til en mindre farlig variant. Og derudover har vi det rigtige udgangspunkt i vores eksisterende strukturer: fleksible og veludviklede social- og sundhedssystemer samt opbakning og tillid i befolkningen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tine Rostgaard

Professor MSO, Roskilde Universitet og Stockholm Universitet
Ph.d i komparativ socialpolitik

0:000:00