Debat

Overlæge i psykiatri: Isolation og nedprioritering af ældre koster dyrt

Vi skal gentænke, hvordan vi skaber det bedste liv for vores ældre i fremtiden. Stærke fællesskaber og helhedsorienterede sundhedsprofessionelle er afgørende, skriver Mia Grandahl.

Under corona-nedlukningerne så vi, hvordan isolation nedbryder mennesker, skriver Mia Gall Grandahl. 
Under corona-nedlukningerne så vi, hvordan isolation nedbryder mennesker, skriver Mia Gall Grandahl. Foto: Mads Outzen/Altinget
Mia Gall Grandahl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi skal passe på ældre og sårbare, lød det igen og igen under corona-pandemien som begrundelse for nedlukninger og restriktioner. Her tre år efter skal vi stadig kære os om vores ældste og skrøbeligste medborgere.

Hvordan gør vi det bedst? Og hvordan prioriterer vi ressourcerne optimalt de kommende år, hvor den kraftige vækst i antallet af ældre stiller store udfordringer til såvel sundhedsvæsenet som hjemmeplejen?

I 2030 vil 426.000 danskere være over 80 år mod i dag godt 300.000, forudser ny Momentum-analyse foretaget for foretaget for Kommunernes Landsforening (KL).

Konsekvensen kan blive, at kommunerne må sænke de gennemsnitlige ugentlige timer til personlig pleje og praktisk hjælp til personer over 80 år fra de nuværende 3,6 timer til 2,4 timer allerede i 2030. 

Det er vigtigt at bevare proportionalitet i de politiske beslutninger

Mia Gall Grandahl
Overlæge og formand, Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS

Alternativt skal der prioriteres blandt de ældre, så kun dem, der har allermest brug for det, får hjemmehjælp, pointeres det.

Isolation nedbryder ældre

Forhåbentlig kan vi lære af de fejl, vi begik i forsøget på at forhindre udbredelsen af covid-19. Som konsekvens af regeringens overforsigtighedsprincip brugte vi 120 milliarder på at inddæmme smitten – penge som formentlig kunne være anvendt langt mere rationelt. På bedre psykiatri, forsvar, hjemmepleje, hospitaler, forebyggelse...

Det er vigtigt at bevare proportionalitet i de politiske beslutninger og sikre sammenhæng i den måde, vi tager hånd om de ældre på. Hvis vi bruger masser af ressourcer på at behandle en ældre meget hjerte- og lungesyg patient på intensivafdeling, giver det ingen mening, hvis han/hun ikke kan få tilstrækkelig hjælp i hjemmet efterfølgende.  

Læs også

Under corona-nedlukningerne så vi, hvordan isolation nedbryder mennesker. Unge som gamle. Mange ældre fik det dårligere, fysisk og mentalt, fordi de mistede kontakten til deres netværk. Deres fundament smuldrede.

De kom mindre ud, de fik mindre motion, mindre social kontakt. Alt det som holder fysikken og livsmodet oppe. Som psykiater mødte jeg ældre, der i desperation havde forsøgt at tage deres eget liv. 

Jo mere isoleret den ældre er i hverdagen, jo vanskeligere bliver tilværelsen - og jo større er risikoen for at ende på hospitalet, hvor særligt ældre uden pårørende har meget svære forhold.

Ofte bliver de konfuse og risikerer at ende som kastebolde mellem forskellige afdelinger og/eller den primære sektor, hvor det ofte er svært at finde passende aflastningstilbud efter udskrivelsen.

Det øger risikoen for genindlæggelser. En dyr og inhuman spiral, der kan være svær at stoppe.

Der er brug for flere generalister

Opgaven med at sikre de ældste et værdigt liv løses kun, hvis vi bliver bedre til at samarbejde på tværs af sektorer, se mere helhedsorienteret på den enkeltes livssituation og forstærke den primære og forebyggende indsats.

Konkret skal almen praksis styrkes, og vi skal have flere generalister ansat på sygehusene. 

Der er brug for læger med generalistblik til at spotte de ældstes sammensatte og komplicerede sygdomsbillede

Mia Gall Grandahl
Overlæge og formand, Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS

Et langt og godt forhold til den praktiserende læge nedsætter risikoen for akutte indlæggelser og højner levealderen, viser forskning fra Storbritannien og Norge. Alligevel er antallet af praktiserende læger faldet de seneste år, mens flere er ansat på sygehusene.

Her er højtspecialiserede læger uundværlige i forhold til patienter med specifikke behandlingsbehov, men ofte døjer de ældste med flere lidelser og falder ned mellem flere ekspertiser.

Derfor er der - også på hospitalerne - brug for læger med generalistblik til at spotte de ældstes sammensatte og komplicerede sygdomsbillede.  

Relationer er afgørende

Gode relationer er vigtige – også i alderdommen. Det har den britiske professor og venskabsforsker Robin Dunbar, Oxford Universitet påpeget. Ifølge ham er antallet af meningsfulde venskaber den største faktor, når det kommer til sundhed, velvære og lykke – selv evnen til at overleve kriser og sygdom. 

Her er han særlig bekymret for, at pandemien og den heraf følgende isolation får relationelle senfølger for de ældste.

"Den kognitive stimulation fra venner er afgørende for ældre, derfor er jeg bekymret for følgerne hos de mange ældre, som har været afskåret for at se venner i forbindelse med pandemien," pointerer Robin Dunbar. 

Særligt for ældre mænd kniber det med at etablere og fastholde venskaber. Den kendsgerning fik for nogle år siden Mariagerfjord Kommune til med invitation til fællesspisninger at skabe grobund nye netværk blandt mænd i kommunen mellem 75 og 100 år, der var interesseret i nye venskaber. 

Men andre ord er der grund til at nytænke, hvordan vi skaber det bedste liv for de ældste borgere i fremtiden, hvor også vanskeligheder med at rekruttere medarbejdere bliver en selvstændig udfordring.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mia Gall Grandahl

Formand for Den Lægefaglige Tænketank, Atlas, overlæge i psykiatri

0:000:00