Pia Kjærsgaard i svar: Vi ikke kan importere os ud dårlige arbejdsvilkår og lav fastholdelse i ældreplejen

Det er helt legitimt at være uenig med mig i spørgsmålet om rekruttering af arbejdskraft fra udlandet til ældreområdet. Det er en vigtig politisk diskussion, og den tager jeg gerne.
Men når Camilla Hove Lund (V) i Altinget påstår, at jeg skulle mene, at "medarbejdere af anden etnisk baggrund ikke bør arbejde på ældreområdet", så er vi ikke længere i en saglig debat.
Så er vi i gang med at tillægge hinanden motiver og holdninger, som ganske enkelt ikke findes. Det giver mig kuldegysende mindelser om 1990'ernes debatklima.
Jeg har aldrig – jeg gentager; aldrig – sagt eller ment, at mennesker ikke kan eller bør arbejde i ældreplejen på grund af deres etniske baggrund. Det er en konstruktion.
Min pointe har været – og er – at medarbejdere i ældreplejen skal kunne tale og forstå dansk på et niveau, der sikrer værdighed, tryghed og patientsikkerhed for vores ældre borgere.
Det handler hverken om hudfarve eller etnicitet, men om sprog, kulturel forståelse, faglighed og kvalitet i plejen.
Gør ældreplejen attraktiv
Når en ældre borger med demens ikke bliver forstået. Når medicin gives forkert, fordi beskeder misforstås. Når pårørende oplever, at kommunikationen halter. Så er det ikke en "utopi" at stille krav. Så er det kun rimeligt og ansvarligt.
Det handler hverken om hudfarve eller etnicitet, men om sprog, kulturel forståelse, faglighed og kvalitet i plejen.
Pia Kjærsgaard (DF)
MF og regionsrådsmedlem i Region Østdanmark
Mange ældre med eksempelvis demens har kognitive udfordringer, som gør et korrekt dansk og en forståelse af dansk tankegang endnu vigtigere.
Camilla Hove Lund skriver, at det er utopi at undvære medarbejdere med anden etnisk baggrund. Men hvem i alverden har sagt, at vi skal "undvære" dem? Det er hendes formulering – ikke min.
Det, jeg har sagt, er, at vi først og fremmest skal gøre det attraktivt for danskere og EU-borgere at søge ind på området, og at vi ikke kan importere os ud af strukturelle problemer som dårlige arbejdsvilkår, højt sygefravær og manglende fastholdelse.
Hvis arbejdspresset er for højt, hvis normeringerne er for lave, og hvis alt for mange forlader faget efter få år – så løser vi ikke problemet ved at hente arbejdskraft og udløse "brain drain" i Indien eller Filippinerne. Så udskyder vi blot den nødvendige reform af vilkårene.
Af et svar fra beskæftigelsesministeriet fra sidste år fremgår det i øvrigt, at 3.000 ledige er interesserede i at arbejde i ældreplejen, og at 1.300 rent faktisk har en relevant uddannelse.
Optager det slet ikke Venstre, at en del af problemet kan løses med arbejdskraft, vi allerede har?
Eller mener Venstre virkelig, at forholdene fortsat skal være så dårlige, at man ikke kan byde danskere at arbejde der?
Vi skylder de ældre at stille krav
Jeg anerkender fuldt ud, at mange medarbejdere med udenlandsk baggrund yder en stor og værdifuld indsats i ældreplejen. Det har jeg aldrig sat spørgsmålstegn ved.
Men netop fordi arbejdet er så vigtigt, må vi stille krav til sproglige kompetencer, til faglighed og til kvalitet. Det skylder vi de ældre.
At gøre denne diskussion til et spørgsmål om etnicitet er ikke bare misvisende – det er en decideret afsporing.
Pia Kjærsgaard (DF)
MF og regionsrådsmedlem i Region Østdanmark
At gøre denne diskussion til et spørgsmål om etnicitet er ikke bare misvisende – det er en decideret afsporing.
Hvis Camilla Hove Lund derfor ønsker en reel debat om, hvordan vi skaffer 24.000 flere medarbejdere frem mod 2035, så tager jeg den gerne.
Skal vi forbedre løn- og arbejdsvilkår? Ja.
Skal vi sikre bedre ledelse og mindre bureaukrati? Ja.
Skal vi stille klare og ensartede sprogkrav? Ja. Men lad os diskutere løsninger i stedet for at opfinde holdninger hos hinanden.
Ældreområdet fortjener en seriøs debat. Det gør så sandelig også medarbejderne og dem, det hele handler om; nemlig de ældre.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Camilla Hove Lund
Fhv. 1. viceborgmester (V), Holbæk Kommune, regionsrådsmedlem og 2. næstformand (V), Region Østdanmark, formand, Sundhedsråd Midt og Vestsjælland

Pia Kjærsgaard
Regionsrådsmedlem (DF), Region Østdanmark, konsulent, Dansk Folkeparti, fhv. formand for Folketinget, fhv. partiformand (DF), fhv. folketingsmedlem (DF)
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 100 At pensionsopsparinger i udgangspunktet skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 115 Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m (Beskæftigelsesministeriet)Vedtaget
- Pia Kjærsgaard: Jeg sidder tilbage med uro og vrede efter at have læst denne bog
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- En stribe partiledere blev væk, da Ældre Sagen jagtede løfte om omsorgsgaranti
- Ældres demokratiske indflydelse afhænger af deres postnummer
- Velux Fonden: I fremtiden vil hver tiende dansker være over 80. Vi fonde bør overveje, hvordan vi bidrager med løsninger


















