I et presset sundhedsvæsen betaler sårbare ældre og deres pårørende den højeste pris
Mens sundhedsvæsenet kæmper med personalemangel og voksende patienttal, tvinges familier til at påtage sig plejeopgaver, der langt overstiger deres evner og ressourcer, skriver Dorthe Nielsen.
Dorthe Nielsen
Professor i sårbarhed, SDU og Geriatrisk Afdeling G, OUH, bestyrelsesmedlem, ETNA, bestyrelsesmedlem, Faglig sammenslutning for Tværkulturel SygeplejeI det danske sundhedsvæsen vokser presset dag for dag, og det er de svækkede ældre og deres familier der betaler den højeste pris.
Mens sundhedsvæsenet kæmper med personalemangel og voksende patienttal, tvinges familier til at påtage sig plejeopgaver, der langt overstiger deres evner og ressourcer.
Ifølge Ældre Sagen vil der i 2033 mangle 15.000 plejehjemspladser, hvilket vil kræve 19.000 ekstra medarbejdere til ældreplejen for at opretholde nutidens serviceniveau.
Så man kan kun forvente, at den samfundsmæssige udvikling eskalerer, og de nuværende problemstillinger vokser med både mangel på personale og mange flere ældre.
Denne udvikling er ikke kun en byrde for den enkelte familie, det er en situation, der udfordrer vores samfunds grundlæggende værdier om værdighed og solidaritet.
Svækkede ældre og deres familier over hele Danmark står over for enorme udfordringer, når de skal pleje ældre familiemedlemmer med komplekse behov.
En opgave, der i en ideel verden håndteres af professionelle med de nødvendige omsorgs- og sundhedsfaglige kompetencer.
Der er tydeligt ulighed i adgangen til omsorg og pleje.
Dorthe Nielsen
Uden nødvendig støtte og uddannelse bliver familiemedlemmer modvilligt fanget i roller som fuldtidsplejere, og de fratages deres vigtigste rolle, nemlig at være pårørende.
Denne omskiftning har alvorlige konsekvenser, herunder øget psykisk og fysisk stress for de involverede familier, som kan kulminere i dyb emotionel og fysisk udmattelse.
Der er tydeligt ulighed i adgangen til omsorg og pleje. Særligt alarmerende er situationen for de socialt udsatte ældre, der kæmper med dårlig økonomi.
Når en ældre person ikke har tilstrækkelige økonomiske ressourcer, er på brøkpension, eller som gennem livet ikke har haft mulighed for at spare op, bliver mulighederne for indflytning på et plejehjem og modtagelsen af den nødvendige pleje og omsorg drastisk reduceret.
Dette ligger en endnu større byrde på familier, der allerede er hårdt pressede.
Disse familier, der måske selv kæmper for at få enderne til at mødes, står over for en næsten umulig opgave, da alternativet – et plejehjem – er økonomisk uopnåelig.
Dette kan skabe en ond cirkel, hvor den ældres sundhedstilstand forværres på grund af utilstrækkelig pleje og omsorg, hvilket igen øger plejebehovet og de tilhørende omkostninger.
Det bliver en ulige kamp på flere fronter, hvor de økonomiske bekymringer komplicerer den allerede tunge byrde af plejeansvar.
Forskning viser, at de involverede pårørende oplever afmagt og desperation og befinder sig i en situation der af nogle beskrives som en form for gidseltagning af systemet.
På Odense Universitetshospital og Ærø Sygehus arbejder man med at udvikle et nyt initiativ der anvender frivillige peer-mentorer, som er erfarne pårørende.
De tilbyder hårdt tiltrængt støtte og vejledning til ældre patienter både med og uden pårørende. Disse mentorer spiller ofte en kritisk rolle i at bryde den onde cirkel af stress og sårbarhed, der plager disse patienter og familier.
Vi skal handle nu for at beskytte vores ældres værdighed, deres familier, men også dem der plejer dem.
Dorthe Nielsen
Indsatsen går kort fortalt ud på at uddanne og supervisere løbende frivillige peer-mentorer, som skal støtte ældre medicinske patienter i overgangen mellem hospital og hjem.
Peer-mentorernes opgave bliver at støtte borgerne over i kommunale tilbud eller i frivillige foreninger, og indsatsen er særlig, da den er forankret på hospitalet og tilbyder løbende støtte og supervision til de frivillige peermentorer.
Det er afgørende, at vi som borgere, samfund og beslutningstagere ikke ignorerer denne eskalerende udfordring.
Vi skal handle nu for at beskytte vores ældres værdighed, deres familier, men også dem der plejer dem.
Dette bør omfatte et større fokus på kompetencer blandt det ansvarlige plejepersonale omkring patienten samt omfattende psykologisk støtte, uddannelsesprogrammer i pleje og tilgængelige støttegrupper, som kan afbøde nogle af de tungeste opgaver og udfordringer, der hviler på familiernes skuldre.
Kun gennem fælles indsats, og med anerkendelse af at der skal noget forskelligt til, kan der opbygges et mere medfølende og retfærdigt sundhedsvæsen, hvor ældre, der lever i sårbare positioner, og deres familier, ikke ekskluderes og lades i stikken.
Dorthe Nielsen (f. 1967) er professor i sårbarhed ved Syddansk Universitet. Hun forsker i sårbarhed, interkulturel sygepleje, aldring og patienters hverdag med kroniske sygdomme og sygdomme. Hun har tidligere bidraget med ét af de mest læste debatindlæg på Altinget Ældre. Dorthe Nielsen er oprindeligt uddannet sygeplejerske.