
Odense Kommune har ansat Karen Heebøll som ny direktør for Sundhedsforvaltningen.
Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
Odense Kommune oprettede en ny sundhedsforvaltning ved årets begyndelse, hvor det hidtil har været Charlotte Scheppan, der har været konstitueret direktør. Karen Heebøll overtager posten 1. august 2022.
”Jeg ser frem til samarbejdet med de mange dygtige medarbejdere, hvor vi skal skabe en ny forvaltning, og udvikle vores sundhedstilbud og sundhedsfremme til gavn for borgerne. Det skal vi gøre på tværs i Odense Kommune, sammen med borgerne og de mange samarbejdspartnere i hele området. Vi skal sammen gøre Odense til en foregangskommune på sundhedsområdet,” udtaler den tiltrædende direktør i pressemeddelelsen.
Karen Heebøll forlader stillingen som På Tværs-direktør i Ikast-Brande Kommune, hvor hun er direktør for en række kommunale afdelinger. Foruden direktørstillingen i den midtjyske kommune har hun en bred erfaring med kommunal ledelse fra Vejle, Fredericia og Børkop.
”Jeg er sikker på, at Karen er den helt rette til at få samlet vores mange højtuddannede medarbejdere i den nye sundhedsforvaltning og bidrage til at udvikle et stærkere, enklere og mere sammenhængende sundhedsvæsen for borgerne i Odense,” udtaler sundhedsrådmand Tommy Hummelmose.
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- SMVdanmark: Folketingets nye sundheds- og ældreudvalg skal arbejde mere med forebyggelse. Det kræver et opgør
- Mette Frederiksen vil skyde opgør om velfærdsforlig til hjørne. Nu håber fagbevægelsen på akutte Arne-forbedringer
- FH: Velfærdsledere er pressede, syge og mister motivationen. Uden dem kan reformer falde til jorden















