Folketingets udvalg har kaldt social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i åbent samråd om overflytning af Psykolognævnet til Sundheds- og Ældreministeriet.
Hvilke kommentarer har ministeren til, at Psykolognævnets formand afviser, at nævnet har begået fejl i artiklen ”Efter kritik om svigt af sårbare klienter: Psykolognævn afviser blankt” på DR.dk 23. april 2020? Afvisningen sker på trods af, at ministeren tidligere har udtalt, at Psykolognævnets praksis i de sager, DR har afdækket, ikke kan fortsætte.
Samrådsspørgsmålet er stillet af Anni Matthiesen (V) og Liselott Blixt (DF).
Hvad vil ministeren foretage sig for at sikre, at der er overensstemmelse mellem budskabet fra ministeren og forståelsen i Psykolognævnet omkring Psykolognævnets håndtering af sagerne?
Samrådsspørgsmålet er stillet af Anni Matthiesen (V) og Liselott Blixt (DF).
Mener ministrene, at en overflytning af Psykolognævnet til Sundheds- og Ældreministeriet vil skabe en bedre arbejdstilgang og kultur ift. nævnets tilsyn med landets psykologer, og vil ministrene forsøge at få fremskyndet flytteprocessen i lyset af udtalelserne fra Psykolognævnes formand i artiklen ”Efter kritik om svigt af sårbare klienter: Psykolognævn afviser blankt” på DR.dk 23. april 2020? Overvejes der i den forbindelse nogle midlertidige hasteforanstaltninger, indtil flytningen er gennemført for at sikre borgernes tillid til nævnet?
Samrådsspørgsmålet er stillet af Anni Matthiesen (V) og Liselott Blixt (DF).

Anni Matthiesen
MF (V)

Astrid Krag
Fhv. social- og ældreminister og sundhedsminister, fhv. folketingsmedlem (S),

Liselott Blixt
Direktør, Brancheforeningen for Lys & UV (BLU), formand for Psoriasisforeningen, fhv. MF (DF og løsgænger)







