Marlene Harpsøe svarer 
Mette KierkgaardHvad er de økonomiske konsekvenser ved at sikre, at kommuner kan have demenskoordinatorer ansat?
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at sikre, at samtlige kommuner i landet kan have demenskoordinatorer ansat?
Først og fremmest vil jeg understrege, hvor vigtigt det er, at der bliver taget godt hånd om vores ældre borgere, der lever med demens. Der er i dag intet krav om, at kommunerne skal have en demenskoordinator ansat, men Nationalt Videnscenter for Demens oplyser på deres hjemmeside, at stort set alle kommuner har en demenskoordinatorfunktion.
De økonomiske konsekvenser forbundet med at stille krav om, at alle kommuner ansætter demenskoordinatorer, vil afhænge af flere faktorer, herunder hvordan kravet udformes, samt hvor mange kommuner, der allerede har etableret en demenskoordinationsfunktion.
Ældreministeriet er ikke bekendt med det præcise tal for, hvor mange kommuner, der i dag har demenskoordinatorer ansat, eller hvor mange demenskoordinatorer, der er ansat på landsplan.
Ældreministeriet er heller ikke bekendt med, i hvilket omfang nogle demenskoordinatorer er ansat på deltid og/eller varetager andre funktioner end rollen som demenskoordinator. Et skøn for de økonomiske konsekvenser vil derfor være behæftet med stor usikkerhed.
Såfremt der skal ansættes én demenskoordinator yderligere end i dag på fuld tid i hver kommune, anslås det, som illustrativt eksempel, at det vil indebære merudgifter på omkring 75 millioner kroner årligt (2025-pl).
