Hvordan vil man forebygge, at borgere med demens forsvinder?

Jeg vil gerne slå fast, at ældre borgere i Danmark skal kunne føle sig trygge, uanset om de bor i eget hjem eller på plejehjem. Det skal være en selvfølge, at ældre og pårørende kan stole på, at den ældre får den nødvendige og rette omsorg og pleje. Situationer, hvor ældre borgere forlader deres hjem, hvor der fx ikke har været opsyn, og hvor de ikke kan finde hjem igen, skal naturligvis tages alvorligt. Det skaber utryghed for både borgeren, de pårørende og for medarbejderne.

Med ældrelovens ikrafttrædelse 1. juli 2025 indførtes helhedspleje, hvor hjælpen skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers samlede livssituation. Personalet skal vide, hvilke ønsker og behov for omsorg og pleje den ældre borger har – også når borgeren har svært ved at give udtryk for dem, fx en borger med demens.

Med ældrelovens tilgang til pleje og omsorg skabes rammer for udbredelsen af faste teams, hvor det er de samme medarbejdere, der kommer i borgerens hjem, og som kender borgerens vaner og behov. Faste teams skal bidrage til, at hjælpen og plejen koordineres i langt højere grad end før. Det understøtter også, at borgeren i højere grad vil opleve at møde de samme medarbejdere. Velkendt personale giver borgerne tryghed, og det er særligt vigtigt for mennesker med demens.

Den nye tilgang til pleje og omsorg og udbredelsen af faste teams skal være med til at give personalet bedre forudsætninger for at opdage og forebygge situationer, hvor en ældre med demens forlader 1 sit hjem uden opsyn eller ledsager. Ved at kende borgerens vaner og adfærd kan medarbejderne hurtigere reagere, hvis borgeren viser tegn på uro eller ønske om at forlade hjemmet.

Samtidigt er tæt samspil med bl.a. pårørende også en bærende værdi i ældreloven. Med ældrereformens fokus på helhedspleje får ældre borgere, med støtte fra de pårørende, blandt andet mere indflydelse på tilrettelæggelsen af plejen. For de pårørende har ofte stor viden om den ældre liv, ønsker og behov, som kan være vigtig at inddrage. Det er samtidigt vigtigt, at de pårørende ikke pålægges forpligtelser ved inddragelsen, men at de i stedet inddrages i det omfang, de pårørende og den ældre ønsker det.

Ældrereformen sætter en ny retning for ældreplejen i Danmark, hvor anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger kan bidrage med et stort potentiale i ældreplejen. Velfærdsteknologiske løsninger i ældreplejen kan frigive tid hos medarbejderne til det, der er vigtigt nemlig plejen og omsorgen af den ældre. Samtidigt kan teknologien være en støtte for borgeren til at bevare sin selvstændighed i længere tid.

Der findes en række velfærdsteknologiske løsninger, eksempelvis nødkaldeapparater, trædemåtter og GPS-trackers, som kan være gavnlige, når der er behov for en ekstra indsats i plejen og omsorgen af borgeren. Disse teknologiske løsninger kan styrke trygheden hos den ældre og samtidigt skabe ro og sikkerhed for den ældre og dennes pårørende.

Det er vigtigt, at man som ældre med demens kan færdes trygt i samfundet. I demenshandlingsplanen var et af målene at skabe 98 demensvenlige kommuner i Danmark. Selvom demenshandlingsplanen nærmer sig sit udløb, og vi nu afventer erfaringsopsamlingen på handlingsplanen, mener jeg, at det er vigtigt, at vi fortsat arbejder frem mod at skabe et demensvenlig samfund for mennesker med demens.

I forbindelse med aftale om udmøntning af SSA26-reserven er der afsat 18,6 mio. kr. i 2029 til en ansøgningspulje til indsatser målrettet et mere demensvenligt samfund, hvor den enkelte med demens oplever en mere demensvenlig hverdag. Derudover er der afsat 15,1 mio. kr. i 2025-2028 til Partnerskab for Demensvenlighed.