Regeringen skærper tonen over for vandrende EU-borgere

BRUXELLES: Retorikken omkring EU’s fri bevægelighed får et nøk opad i nyt udspil fra regeringen, der sætter mere fokus på kontrol med arbejdskraft fra andre EU-lande, forud for valget til Folketinget og Europa-Parlamentet. 

Her anerkender regeringen, at beskæftigede borgere fra andre EU-lande årligt bidrager med omkring 13 milliarder kroner til de danske statskasser, hvilket er 129.000 per person. Samtidig slår de dog fast, at der er “brug for at skrue op” for indsatser, der sikrer, at de vandrende EU-borgere arbejder under ordnede forhold. 

I udspillet skriver regeringen, at de vil dæmme op for de “utilsigtede og negative konsekvenser ved ellers gode intentioner" med arbejdskraftens frie bevægelighed gennem “bedre håndhævelse, kontrol og implementering af regler.” 

I en pressemeddelelse siger statsminister Lars Løkke Rasmussen, at “Danmark er dybt afhængig af udenlandsk arbejdskraft”.  

“Desværre har vi de senere år været vidne til flere eksempler på, at udenlandske medarbejdere bliver udnyttet af bagmænd og arbejder under kår, som ikke er rimelige i Danmark, og som er med til at underminere det danske arbejdsmarked. Det skal vi have styr på.”  

Han siger videre, at “vi skal stoppe misbrug af den fri bevægelighed. Folk, der kommer hertil for at arbejde, skal have ordentlige løn- og arbejdsforhold. Der skal være tryghed, rimelighed og ordnede forhold. Og vi skal passe på den danske arbejdsmarkedsmodel." 

Regeringen åbner også for at “se fordomsfrit på, om der er behov for at justere den danske model på udvalgte områder”. Det sker i forlængelse af, at statsministeren i starten af april bragte muligheden for en lovbestemt mindsteløn på grænseoverskridende områder som for eksempel transportområdet på banen. 

Nyt udspil, gamle initiativer  
Udspillet består samlet af 63 tiltag og initiativer, hvoraf mange dog allerede er sat i søen.  

Regeringen foreslår blandt andet, at der bliver afsat flere penge til kontrol med arbejdsforhold til Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen, politiet og Færdselsstyrelsen, og at der kommer mere hånd i hanke med udenlandske lastbilchauffører, der udfører cabotagekørsel i Danmark. 

Regeringen foreslår også, at der bliver udnævnt en næstformand for EU-Kommissionen, der skal fokusere på håndhævelse og implementering af EU-regler.  

Blandt de punkter, der er en reprise af allerede igangsatte initiativer, finder man for eksempel regeringens indsats mod EU-borgere, der ved hjælp af EU’s frie bevægelighed kommer til Danmark for at tigge, hvilket ifølge regeringen har skabt utryghed og været med til at “forstyrre den offentlige orden”.  

Regeringen påpeger, at de allerede har givet politiet bedre mulighed for at slå endnu hårdere ned på de såkaldte utryghedsskabende lejre, og at straffen for “utryghedsskabende tiggeri” er blevet skærpet.  

Regeringen fremhæver også, at de har skærpet udvisningsreglerne, så det nu er nemmere at sende kriminelle EU-borgere hjem.  

Kigger mod Østrig  
I udspillet bliver det påpeget, at regeringen for nylig har besluttet at stramme reglerne for, hvornår andre EU-borgere kan blive anerkendt som vandrende arbejdstagere, der har ret til sociale ydelser.  

Regeringen skriver også, at de fortsat i EU sammen med “ligesindede lande” vil kæmpe for at begrænse andre EU-borgeres “urimeligt nemme adgang til danske velfærdsydelser”. Det gælder for eksempel i spørgsmålet om en indeksering af børnechecken, hvor Danmark under skiftende regeringer i årevis har kæmpet for at fastlægge ydelsen efter de økonomiske forhold i de lande, hvor arbejdstageren er fra.  

Dette er dog i strid med reglerne for EU’s indre marked, der siger, at man ikke må forskelsbehandle på tværs af landegrænser. Det har den østrigske regering dog valgt at se stort på. Sidste år vedtog det østrigske parlament nemlig en lov, der indekserede børnechecken for andre landes EU-borgere, der arbejder i landet.  

EU-Kommissionen har efterfølgende åbnet en sag mod Østrig.  

Regeringen skriver i udspillet, at de vil følge sagen nøje, “og hvis der kommer nye argumenter for, at indeksering af børnepenge kan være lovlig efter EU-retten, vil regeringen undersøge til bunds, om det giver grundlag for at indføre indeksering af børnepenge i Danmark”.