Danskerne: Fingrene væk fra efterlønnen!

Dansk økonomi hænger ikke sammen, og derfor bliver det også en bunden opgave for en ny regering, som vi forhåbentlig skal være en del af, at løse den opgave. Vi står ikke ultimativt på hverken det ene eller det andet forslag. Vi siger bare, at vi vil ikke være med til, det i sidste ende er de raske, der bliver prioriteret højere end de syge, børnene og de plejekrævende

Morten Østergaard
Arbejdsmarkedsordfører, De Radikale

Danskerne er lige så vilde med efterlønnen, som politikerne er bange for at afskaffe den. Det viser en meningsmåling foretaget af A & B Analyse for Altinget | Arbejdsmarked. 57 procent af de adspurgte - eller næsten seks ud af ti - er modstander af en gradvis nedtrapning af efterlønnen allerede fra i år. 28 procent støtter op.

Oppositionens vælgere er de mest skeptiske for at lave om på efterlønnen. Kun 17 procent af SF's vælgere og 20 procent af Socialdemokraternes vælgere er klar på en øjeblikkelig nedtrapning af efterlønnen. For Venstre er tallet 36 procent.

R: Regn ikke med efterløn i samme grad som før
De Radikales vælgere er en tand mere begejstrede. 42 procent af partiets vælgere er klar på at trappe efterlønnen ned fra 2009. Med undtagelse af Liberal Alliance og De Radikale har partierne kategorisk afvist at regulere mere på efterlønnen, end der allerede er gjort. De Radikale ser ikke efterlønnen som fredet område.

"Vi prioriterer åbent og ærligt at sige til alle de raske og rørige borgere: I kan ikke regne med i samme grad som tidligere at komme på efterløn. Det prioriterer vi højere end at sige til de syge: I skal ikke regne med at blive behandlet. Eller til børnene: I skal være dobbelt så mange i klasserne. Eller til de plejekrævende ældre: Der bliver længere mellem hjemmehjælperne," siger arbejdsmarkedsordfører og næstformand i Det Radikale Venstres folketingsgruppe, Morten Østergaard.

Ingen vindersag
Han er godt klar over, at det ikke er nogen vindersag at stå stærkt på arbejdsmarkedsreformer i en tid med økonomisk krise.

"Jeg mener, politikere er sat i verden for at løse de problemer, samfundet står over for, og for åbent og ærligt at tage en diskussion med befolkningen. Vores opgave er at lede, ikke at følge," slår Morten Østergaard fast og sender en stikpille i retning ad regeringspartiernes nej til reformer:

"Jeg er skuffet over, at regeringen, som har sat Arbejdsmarkedskommissionen til at arbejde med disse ting, skyder rapporten ned, allerede inden den er offentliggjort. Jeg synes, det er så pådragende, man ikke kommer med et bud på, hvordan man skal sikre holdbarheden i dansk økonomi," siger Morten Østergaard, der i stedet for et politisk flertal satser på befolkningens forståelse for fremtiden:

"Det er en pædagogisk opgave at få forklaret befolkningen, at hvis de udelukkende støtter partier, som siger nej til enhver reform, så er det implicit en stemme på enten drastiske nedskæringer i velfærden eller skattestigninger. Det er opgaven for os, for vi er godt klar over, vi er nødt til at alliere os med befolkningen, for vi ved, der ikke er det fornødne politiske mod på Christiansborg," siger Morten Østergaard.

Ikke ultimativt i ny regering
Han håber, en ny regering kan ændre på prioriteringerne

"Dansk økonomi hænger ikke sammen, og derfor bliver det også en bunden opgave for en ny regering, som vi forhåbentlig skal være en del af, at løse den opgave. Vi står ikke ultimativt på hverken det ene eller det andet forslag. Vi siger bare, at vi vil ikke være med til, det i sidste ende er de raske, der bliver prioriteret højere end de syge, børnene og de plejekrævende."