Uvidenhed hæmmer aktiveringsindsatsen

Der er meget stor forskel på, om man skal aktivere nyuddannede humanister, misbrugere, hjemmegående indvandrerkvinder eller psykisk syge ingeniører. Nogle har brug for den rette kontakt til en topchef, mens andre kan have brug for at lære at gå i bad, inden de skal møde en arbejdsgiver.

Leif Kongsgaard
Udviklingschef i den erhvervsdrivende fond Væksthuset

Alene i 2009 blev der brugt 2,5 milliarder kroner på aktiviteter rettet mod at få kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet, viser tal fra Danmarks Statistik. Alligevel findes der ikke noget klart billede af, hvilke aktiveringstiltag der virker for hvem og under hvilke omstændigheder. Det mener Leif Kongsgaard, der er antropolog og udviklingschef i den erhvervsdrivende fond Væksthuset på Amager.

Kongsgaard er stærkt utilfreds med, at der ingen debat er om, hvordan man måler, om aktivering lykkes.

"Aktivering af de svageste ledige kan ikke betale sig, hvis man udelukkende måler på, om de er kommet i job eller uddannelse", siger han.

Succeskriterier skal genovervejes
Typisk ser man på, om aktiveringen har fået kontanthjælpsmodtageren i arbejde eller uddannelse, hvilket ofte giver ganske god mening. Men når de handler om de svageste kontanthjælpsmodtagere, der kun sjældent går direkte fra ledighed til job, er det ikke nok.

Her er man nødt til at inddrage mellemstationer som forbedret livskvalitet, opstart på psykologisk behandling, eller opnåelse af de sociale kompetencer, der skal bruges på arbejdsmarkedet, mener han. Det er altså særligt den manglende videndeling på området, der bekymrer ham:

"Der findes ikke et fagsprog, der findes ikke en uddannelse, og der findes ikke solid forskning om, hvad der virker for den svageste målgruppe. Aktiveringstiltagene bliver derfor lavet nærmest i blinde."

Kritikken afvises
Leif Kongsgaard, der har seks års erfaring med aktivering af ledige, mener, at de enkelte aktører, har opsamlet en masse erfaringer og metoder til at måle fremskridt undervejs i aktiveringsprocessen, men at disse erfaringer ikke bliver samlet op, så andre aktører på beskæftigelsesområdet kan have glæde af dem.

I Arbejdsmarkedsstyrelsen kan man ikke genkende det billede, som Kongsgaard tegner.

"Når det siges, at vi ikke ved noget om indsatsen, er det ikke helt rigtigt. Der findes en række indikatorer på, hvordan beskæftigelsesindsatsen rettet mod kontanthjælpsmodtagere langt fra arbejdsmarkeder virker," siger Erik Holck Hansen, presseansvarlig i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Han henviser desuden til den stribe af undersøgelser, som er blevet gennemført de sidste år (se faktaboks).

Universiteter må på banen
Men den køber Leif Kongsgaard ikke.

"Selvom der er lavet masser af konsulentrapporter om specifikke projekter, så ændrer det ikke ved, at der mangler en systematiseret opsamling, der kan være med til at sætte fælles standarder for, hvordan man måler effekterne af tiltagene, og hvad der er det vigtigste for at få ledige ind på arbejdsmarkedet," siger han.

Særligt universiteterne er han interesseret i at få med på vognen. Men også fra denne side har man lidt svært ved at genkende billedet af, at der skulle mangle viden på området. Professor Flemming Ibsen fra center for arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet anerkender dog, at der bestemt kan være anledning til at diskutere det rent metodologiske:

"Det er nok lige at stramme den at sige, man famler i blinde, men det er rigtigt, at der kunne laves noget mere intensiv forskning i forhold til selve aktiveringsprocessen, ligesom man sagtens kunne have en mere differentieret målsætning end beskæftigelse," siger han.

Forskningscenter ønskes
Leif Kongsgaard ser også gerne, at der bliver afsat flere penge til forskning i aktivering, og at institutioner som Det National Forskningscenter for Velfærd (SFI) og Anvendt KommunalForskning (AKF) sammen oprettede en database, hvor baggrundsoplysninger om ledige kombineret med aktiveringsindsatser og resultater blev samlet.

"Vi skal samle effektmålinger og sammenligne forskellige indsatser, så vi som samfund ved, hvad vi bruger pengene på - og den ledige får tilbudt hjælp og støtte, der giver reelle resultater," forklarer han.

Frygter kassetænkning
Og idéen er såmænd god nok, siger Henning Bach, seniorforsker på afdelingen for beskæftigelse og integration på SFI, men problemet med at opsamle viden på området er, at det er vanskeligt at lave objektive måleenheder for de effektmålinger, som Leif Kongsgaard efterlyser. Henning Bach arbejder selv på et projekt for en række kommuner, hvor man forsøger at lave effektmålinger, som det er muligt at registrere objektivt.

"Det er et enormt organisatorisk apparat, man skal have op at stå for at registrere så vidt forskellige projekter med så forskellige aktører. En videndatabase på et så stort område tror jeg, at man vil gå død i," siger Henning Bach, der dog som sådan bifalder idéen, så længe den er praktisk gennemførlig.

I KL har man nogenlunde samme synspunkt. Så snart det drejer sig om aktiveringsindsatsen for en så forskellig gruppe som kontanthjælpsmodtagere, så er man nede på en mikroniveau, hvor det er meget svært at kvantificere resultaterne.

Derfor frygter man, at en databaseindsamling af resultaterne fra de enkelte projekters evalueringer vil føre til en for firkantet tænkning på et område, der er meget komplekst. Men dermed ikke sagt, at der mangler evidens på området. Her er man helt enig med Leif Kongsgaard.