En aktiv indsats kan frigøre økonomi i kommunerne

Af Jan Hendeliowitz
Regionsdirektør for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Kommunerne har fra årsskiftet fået ansvaret for hele beskæftigelsesindsatsen - også det økonomiske ansvar. Det betyder, at kommunerne skal foretage en prioritering af indsatsen ud fra sammensætningen af alle grupper af ledige og borgere på indkomstoverførsler i øvrigt og ud fra de lokale forhold.

Udgangspunktet er den nationale beskæftigelsespolitik og de landsdækkende målsætninger om at begrænse arbejdskraftreserven (ledige med mere end tre måneders ledighed) og ledigheden blandt unge under 30 år samt at reducere det langvarige sygefravær over 26 uger. Dertil kommer lovgivningen, som fastlægger en række minimumsrettidigheder for ledige og sygemeldte.

Det har - for nogle - givet det indtryk, at kommunerne ikke har reelle politiske handlemuligheder på beskæftigelsesområdet. Den myte vil jeg gerne aflive. Den enkelte kommune har store muligheder for at prioritere og optimere indsatsen og dermed styrke resultaterne. Samtidig understøtter regler og refusioner nu i langt højere grad økonomisk en aktiv indsats.

Det har - for nogle - givet det indtryk, at kommunerne ikke har reelle politiske handlemuligheder på beskæftigelsesområdet. Den myte vil jeg gerne aflive. Den enkelte kommune har store muligheder for at prioritere og optimere indsatsen og dermed styrke resultaterne.

Jan Hendeliowitz
Direktør i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Frigøre penge til skole, ældre eller andet
De kommuner, som investerer i beskæftigelsesområdet, opnår en gevinst på såvel kort som langt sigt. Det medfører økonomisk råderum til at prioritere andre velfærdsopgaver, når en effektiv beskæftigelsesindsats frigør økonomiske ressourcer.

I Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har vi udviklet en række modeller, hvor vi kan dokumentere nettogevinsten for en kommune eksempelvis ved en mere aktiv offensiv for forsikrede ledige eller nettogevinsten ved at styrke aktiveringen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Vi kan dokumentere, at der for den enkelte kommune både vil være bedre resultater og en økonomisk gevinst ved at investere i en mere aktiv indsats.

Invester i ledige og spar penge
Vi har videnskabelig evidens for, at en tidlig aktiv indsats for forsikrede ledige forkorter den gennemsnitlige ledighedsperiode for den enkelte. Ved at investere i et tidligt og intensivt kontaktforløb kan kommunen således forvente at få en nettobesparelse i form af færre udgifter til forsørgelse, som overstiger forøgede aktiveringsudgifter og administrative udgifter i jobcentret.

På samme måde kan kommunen opnå økonomiske fordele ved at øge aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 (de svageste ledige). Den statslige refusion til kommunen understøtter en aktiv indsats: Kommunen får en højere refusion for de kontanthjælpsmodtagere i aktivering end for de, som ikke er i aktivering.

Kommunen kan ved at få flere i aktivering forøge refusionen fra staten og dermed optimere indsatsen uden at forøge den kommunale nettoudgift. Vælger kommunen samtidig at bruge flere virksomhedsrettede tilbud - job med løntilskud eller virksomhedspraktik - vil det medføre yderligere en gevinst. Virksomhedsrettede tilbud har en højere beskæftigelseseffekt end andre aktiveringsformer, og de er samtidig billigere.

To millioner kroner om året
En typisk gennemsnitskommune med cirka 60.000 indbyggere vil alene ved at styrke aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og ved at styrke de virksomhedsrettede tilbud til de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige kunne frigøre cirka to millioner kroner årligt.

Beskæftigelsesregionerne vil her i foråret gå i dialog med de enkelte kommuners politiske og administrative ledelse for at drøfte mål og strategier i kommunens beskæftigelsesindsats. Vores mål er at styrke den politiske bevågenhed om det politiske råderum og mulighederne for gennem en aktiv indsats at opnå både bedre resultater og økonomiske fordele.

Beskæftigelsesregionen stiller på vores hjemmeside løbende aktuel viden til rådighed for kommunerne. Det gælder både viden om udviklingen på arbejdsmarkedet, men også om resultater og effekter af indsatsen i den enkelte kommune. På jobindsats.dk er der en bred vifte af oplysninger om arbejdsmarked, beskæftigelse, indsats, resultater og effekter.

Med den viden kan man som kommunalpolitiker blive klædt godt på til at gå ind i en drøftelse om at opprioritere beskæftigelsesindsatsen. I det lange løb vil en mere aktiv og resultatskabende beskæftigelsesindsats kunne frigøre økonomi i kommunen til at prioritere andre vigtige velfærdsopgaver.