Bliv abonnent
Annonce

SF kræver nye erstatningsregler

13. januar 2011 kl. 04.45

3.000 døde fisk til en samlet værdi af 170.000 kroner var det syn, som mødte en akvarieejer, da han mødte ind på arbejde, fordi en nyansat virksomhedspraktikant ved et uheld var kommet til at hælde koldt vand i bassinerne.

Derfor skal virksomhederne sikres erstatning, når en praktikant forvolder skade, mener SF, som havde indkaldt til samråd i Arbejdsmarkedsudvalget onsdag. De finder reglerne urimelige og frygter, at de vil afskrække virksomheder fra at samarbejde med kommunerne om beskæftigelsesindsatsen fremover.

"Virksomhederne risikerer at stå tilbage med en kæmperegning," forlød det fra SF's Karsten Hønge, som havde indkaldt til samrådet.

Han krævede svar på, om ministeren finder reglerne rimelige, og om hun har tænkt sig at ændre reglerne på området. Men Inger Støjberg (V) fastslog, at sagerne skal vurderes ud fra de almindelige regler om erstatningsansvar. 

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026