Haarder lover efterlønskompensation

Jeg kan forsikre, at merudgifter vil blive kompenseret. Det har vi et udligningsssystem, der sørger for.

Bertel Haarder
Indenrigs- og sundhedsminister

Landets kommuner skal ikke frygte, at efterlønsreformen vil blive en byrde for de kommunale budgetter i form af øgede udgifter til kontanthjælp og førtidspension. Hvis det sker, vil kommunerne modtage kompensation for de øgede udgifter, fastslår Bertel Haarder.

"Jeg kan forsikre, at merudgifter vil blive kompenseret. Det har vi et udligningsssystem, der sørger for."

Bornholms regionskommune anslår, at udgifter til kontanthjælp og førtidspension vil stige med 93,5 millioner kroner om året, hvis efterlønnen fjernes. Bertel Haarder er dog ikke enig med denne vurdering og henviser i stedet til, at efterlønsreformen vil gavne de kommunale budgetter.

"Efterlønsreformen vil betyde øget vækst og flere hænder på arbejdsmarkedet, hvilket vil gøre kommunerne rigere," siger han.

Øget ulighed
Bertel Haarders forsikringer beroliger ikke Meta Fuglsang, som frygter, at efterlønsreformen vil få store konsekvenser for udkantskommunerne.

"Jeg er bange for, at efterlønsreformen vil øge uligheden kommunerne imellem. Nogle kommuner vil få en kompensation, som de egentlig ikke skal bruge, og andre kommuner vil blive underkompenseret."

Men det afviser Bertel Haarder.

"Jeg kan garantere, at der ikke bliver øget ulighed i kommunerne som følge af reformen."

Reform gavner budgetter
Chefkonsulent i DA Erik Simonsen fastslår, at efterlønsreformen udelukkende vil gavne de kommunale budgetter.

"Flere skatteindtægter og færre overførselsudgifter vil sikre, at vi kan financiere de offentlige udgifter på længere sigt, heriblandt kontanthjælp og førtidspension."

"Efterlønsreformen kan sandsynligvis medfører øgede udgifter på kort sigt, men ikke på længere sigt. Der vil grundlaget for at kunne finansere udgifterne være stærkt forbedret," fastslår Erik Simonsen.