3F: Vi spiller yatzy med danskernes sikkerhed på arbejdspladserne 

Et samfundstraume

På den internationale dag for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, 28. april, mindes vi dem.

Men mindet må ikke stå alene. Det skal være en alarmklokke, der får os til at styrke forebyggelsen på arbejdspladserne. For det her er ikke enkeltstående tragedier. Det er et samfundstraume, der i det stille fortærer vores samfund og svækker vores arbejdsmarked.

I 2025 døde 31 mennesker i arbejdsulykker i Danmark. I 2019 døde over 1.700 af arbejdsrelaterede sygdomme. Der er ikke noget, der tyder på, at det tal er ændret. 

Sandheden er brutal og uacceptabel: For mange er det farligere at gå på arbejde end at bevæge sig ud i trafikken.

Lene Krabbe Dahl
Forbundssekretær, 3F

Jeg gentager lige: Over 1.700 mennesker er døde af arbejdsrelaterede sygdomme.

Det svarer til, at alle beboerne på Læsø hvert år forsvinder. Sandheden er brutal og uacceptabel: For mange er det farligere at gå på arbejde end at bevæge sig ud i trafikken.

Dertil blev der i gennemsnit for en måned i 2025 anmeldt 4.000 arbejdsulykker.

Og ligesom alle andre år og måneder, vil der være et ikke ubetydeligt antal af arbejdsulykker, der aldrig bliver anmeldt.

Akut brug for politisk aftale

Alligevel bliver sikkerheden på arbejdet igen og igen behandlet som en eftertanke. Som noget, man kan skrue op og ned for, som en termostat eller i værste fald spare det væk.

Nogle vil sige, at jeg overdriver. At Danmark har styr på arbejdsmiljøet. Det er nemt at sige, hvis man selv arbejder et sted, hvor risikoen for arbejdsulykker og sygdomme er lav.

Men virkeligheden ser anderledes ud i de brancher, hvor hænderne bygger, transporterer og producerer. Transport, byggeri og landbrug toppede igen listen over dødsulykker i 2025.

Ti dødsfald i transport. Otte i byggeriet. Seks i landbruget. Det er ikke tilfældigt. Det er konsekvensen af et system, der ikke beskytter og kontrollerer godt nok.

Det hverken kan eller vil vi ikke sidde overhørig i 3F. Og det bør arbejdsgiverne og politikerne heller ikke. Der er brug for handling.

En ny og stærkere politisk aftale om arbejdsmiljø er ikke bare nødvendig, den er akut. For mens politikerne tøver, tikker uret og den gamle aftale løber ud. Regningen betales i menneskeliv.

Permanent bevilling til Arbejdstilsynet 

For en ny regering og kommende beskæftigelsesminister bør det være af højeste prioritet at få vedtaget en ambitiøs politisk aftale om arbejdsmiljø.

Det er en aftale, der styrker Arbejdstilsynet, så de får nogle reelle muskler til at sikre et mere trygt arbejdsmarked. En aftale, der styrker forskningen i arbejdsmiljø.

Og en aftale, der for alvor får gjort op med arbejdsulykker, fysisk nedslidning, farlig kemi, asbest og dårligt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne.

Bag hvert dødsfald står en familie, der må leve med det, der aldrig skulle være sket.

Lene Krabbe Dahl
Forbundssekretær, 3F

Arbejdsrelaterede sygdomme og ulykker koster vores samfund 50 milliarder kroner om året. Lad os nu for alvor få vendt den udvikling, så de penge kan gå til forebyggelse, tryghed, velfærd og klima i stedet for.

For at vende udviklingen skal vi sikre bevillingen til Arbejdstilsynet. Tilsynet er afgørende for et trygt og sikkert arbejdsmarked, men står over for markante nedskæringer, når den nuværende arbejdsmiljøaftale udløber.

Bevillingen bør gøres permanent og som minimum løftes til 2023-niveau. Det er komplet uholdbart, at vi igen og igen skal spille Yatzy med danskernes sikkerhed.

Forskning spiller en central rolle

Samtidig skal vi have et opgør med den måde, som Arbejdstilsynet bliver brugt på. Tilsynet bør fremover bruge mere tid på at føre kontrol og sikre, at lovgivningen overholdes i stedet for at vejlede om arbejdsmiljø.

Vi skal have flere sanktioner og se flere konsekvenser ved brud på lovgivningen og mindre uddeling af vejledende pamfletter.

Et andet vigtigt tiltag er en national handlingsplan for et asbestfrit Danmark. Asbest skal fjernes ved renovering, indkapsling forbydes, og der skal laves planer for systematisk fjernelse i offentlige bygninger. Private boligejere bør kunne søge tilskud til at få fjernet asbest.

Og for det tredje skal bevillingen til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) øges. Der er et stort behov for at videreføre forskning i farlig kemi og arbejdsmiljøøkonomi.

Forskningen spiller en central rolle for, at vi for fremtiden kan sikre danskernes sikkerhed på arbejdspladserne. 

Bag hver arbejdsulykke og arbejdsrelateret sygdom er en far, en mor, en datter, en søn, en kollega. Og bag hvert dødsfald står en familie, der må leve med det, der aldrig skulle være sket.

Vi skylder dem et arbejdsmarked, hvor man kan tage på arbejde uden at risikere liv og lemmer.