3F Byggegruppen og BAT: Sådan sikres lønmodtagerne en fair fri bevægelighed

KRONIK: Ønsker vi fortsat et velfungerende, fleksibelt system for løndannelsen på vores arbejdsmarked, hvor man får som fortjent, er vi nødt til at få gjort noget ved de negative effekter af den fri bevægelighed, skriver Palle Bisgaard og Gunde Odgaard.

Af Palle Bisgaard og Gunde Odgaard
Hhv. næstformand i Byggegruppen i 3F og sekretariatschef i BAT

Når europæiske arbejdere vender EU ryggen og stemmer på EU-kritiske partier, skyldes det i høj grad, at tilliden til EU som politisk system er eroderet.

Det er ikke mindst konsekvenserne af arbejdskraftens frie bevægelighed, hvor lønmodtagere spilles ud mod hinanden på tværs af grænser for at trykke løn- og arbejdsvilkår.

Europæerne, herunder danske arbejdstagere i almindelighed og bygningsarbejdere i særdeleshed, er usikre i deres hverdag og frygtsomme for deres fremtid.

I udgangspunktet skaber den fri bevægelighed store værdier, ikke kun for virksomhederne.

Men det forudsætter, at de mobile arbejdere, der skaber disse værdier, sikres reelle rettigheder. Sådan er det ikke i dag.

Arrogant ansvarsløshed 
EU-skepsis blandt vores medlemmer bygger på en række konkrete, håndgribelige og nutidige problemstillinger, hvor de bliver truet på deres job af arbejdstagere, der udnyttes, underbetales, snydes for sociale sikringer og lever en farlig og fornedret tilværelse uden reelle rettigheder.

De traditionelle politiske partier i Europa skal derfor passe på, at det ikke er alternative, politiske strømninger, som render med denne dagsorden.

Det er for letkøbt at afskrive disse strømninger som populistiske, og det er decideret farligt at italesætte deres vælgere som dumme og affeje deres bekymringer som udtryk for manglende viden og indsigt.

Disse EU-skeptikere og politiske protestbevægelser har ramt en folkestemning, der er opstået i kølvandet på EU-Kommissionens og regeringernes arrogante ansvarsløshed i forhold til arbejdskraftens frie bevægelighed, og på, at de traditionelle politiske partier og politiske strømninger i Europa ikke har kunnet løse opgaven, men derimod ses som ansvarlige for problemernes opståen.

Overenskomster under pres
Den fri bevægelighed sætter også et særligt pres på minimallønsoverenskomsterne på det danske arbejdsmarked, fordi vi har et meget fleksibelt overenskomstsystem med udgangspunkt i lokale forhandlingsrettigheder i forhold til løn med videre, der sætter begge parter i virksomheden i en ligeværdig forhandlingsposition.

Det betyder, at gennemsnitslønningerne ligger langt over minimallønsniveauet. Et niveau, der aldrig var tiltænkt at skulle udgøre "lønnen". Derfor ser vi to forskellige slags løndumping i byggeriet.

Dels den rene svindel, hvor overenskomsten underbydes, ofte med brug af en bred palet af snyd og falsknerier.

Forfalskede lønsedler og moneycollectors
Man arbejder eksempelvis langt flere timer, end man får løn for. Lønsedlen er forfalsket.

Der betales penge tilbage til virksomheden i form af "leje" af bolig, værktøj med mere. Eller der er de rene "moneycollectors", der følger arbejdstagerne hen til pengeautomaten på lønningsdag.

Den anden slags løndumping sker ved, at udenlandske medarbejdere ansættes og arbejder på overenskomstens mindsteniveau, som typisk er cirka 30 til 50 procent under gennemsnitslønnen det pågældende sted, men reelt uden de i overenskomsten forudsatte forhandlingsrettigheder.

Sådan mindskes social dumping
Intet tyder på, at antallet af udenlandske arbejdstagere på det danske arbejdsmarked er for nedadgående.

Så ønsker vi fortsat et velfungerende, fleksibelt system for løndannelsen på vores arbejdsmarked, hvor man får som fortjent, er vi nødt til at få gjort noget ved de negative effekter af den fri bevægelighed.

Med baggrund i 20 års erfaring med bekæmpelse af social dumping foreslår BAT syv tiltag, der vil have en mærkbar effekt på udbredelsen af social dumping i EU.

1. Sociale rettigheder
EU skal give sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder samme forfatningsmæssige status som de fire økonomiske friheder.

I dag har en æske tændstikker til eksport flere og bedre rettigheder end en arbejder, der sendes til et andet land.

En social protokol (på dansk ville det være en "arbejdsmarkedsprotokol") vil give et bedre, stærkere juridisk håndtag til at sikre arbejdstagerrettighedernes reelle indhold og overholdelse.

Hvis der er konflikt mellem de økonomiske rettigheder og faglige/sociale rettigheder, skal de faglige/sociale rettigheder have forrang.

Dette er aldeles afgørende for at forsvare landenes faglige og sociale systemer, for at sikre befolkningens opbakning og for at skabe et egentligt "Social Europe".

2. Obligatorisk EU id-kort
Indfør et obligatorisk, fælles EU id-kort med foto for alle vandrende og udstationerede arbejdstagere.

Heraf skal det fra dag ét fremgå, hvem man er, hvem man arbejder for, ansættelseskontrakt, hvor og hvordan man er socialt sikret og forsikret, og hvor man betaler skat med mere.

Alle oplysninger skal være i realtid, og både værtsland og hjemland skal direkte kunne undersøge rigtigheden af oplysningerne. Arbejdsgiveren skal holdes ansvarlig for omgåelse eller misbrug.

3. Garanti for lønniveau svarende til det enkelte lands gennemsnitsløn
Udstationerede og vandrende arbejdstagere skal have samme garanti for et vist lønniveau og arbejdsvilkår, som det kendes fra "greencard-ordninger" for tredjelandes statsborgere.

Gennemsnitslønnen i hvert enkelt EU-land for det enkelte fag/arbejde kan danne grundlag herfor.

Dette svarer til det engelske begreb "prevailing wage", som er den løn, de fleste får.

Dette er særligt vigtigt på minimallønsområderne, fordi det her forudsættes, at arbejdstagerne selv kan løfte lønnen ud fra den pågældende overenskomsts bestemmelser.

Det får de fleste udenlandske arbejdstagere bare aldrig mulighed for, de møder i stedet et "take it or leave it".

At ligestille en sårbar gruppe EU-lønmodtagere rettighedsmæssigt med arbejdskraft fra tredjelande er genbrug af en ordning, vi kender, og vil hverken kræve almengøring af overenskomster eller en særlig lovgivning om mindsteløn.

Gennemsnitslønsrettigheder kan uden videre gøres gældende i alle EU-lande, gældende for udenlandske arbejdstagere.

4. Ingen udenlandske vikarer
Vikarer skal være et nationalt anliggende.

Hvorfor sender et irsk vikarbureau en rumæner via et datterselskab på Cypern til Danmark for at arbejde? Kun for at snyde.

Forudsætningen for udstationering er, at en udenlandsk virksomhed skal løse en konkret opgave i et andet land. Derfor skal vikarbureauer ikke have ret til at udstationere.

De står for mange af de groveste eksempler på social dumping, hvor ydelsen udelukkende består i at formidle billig arbejdskraft mellem to forskellige arbejdsmarkeder og omgå de regler og aftaler, som landene hver især har.

En vikar skal – det ligger i begrebet – være en arbejdstager, der midlertidigt erstatter en anden arbejdstager, som af en eller anden grund ikke passer sit vanlige arbejde. Men i dag hyres "vikarer" ind, i stedet for at virksomheden har egne ansatte. I Sverige kaldes det for "Bemanningsföretag" og i England for "Payroll Companys," en langt bedre beskrivelse end "vikarbureau"!

5. Ingen falske selvstændige
"Falske selvstændige" uden ansatte skal heller ikke kunne løse opgaver på tværs af grænser.

Deres "virksomhed" er alene etableret – ofte endog uden de pågældendes viden – for at omgå et ansættelsesforhold, overenskomster og sociale bidrag med videre i et fremmed land.

6. Udstationeringsdirektiv som minimum
Udstationeringsdirektivet skal stadfæstes som minimumsdirektiv, der giver udstationerede medarbejdere minimumsrettigheder.

Men med ret til tilpasning til lokale og nationale løn- og arbejdsforhold i værtslandet – ellers er det en åben ladeport for social dumping.

7. Arbejdstilladelse i ét EU-land skal ikke være en sluse
Arbejdstagere fra tredjelande, som har opnået arbejdstilladelse i ét EU-land, skal ikke kunne arbejde som udstationeret i et andet EU-land.

Andre EU-lande må ikke kunne anvendes som sluser for arbejdskraft fra tredjelande ind i øvrige EU-lande, som tilfældet er i dag.

Brug for EU
I BAT er vi bekymrede for udviklingen i EU, for vi har brug for og skal passe på EU-samarbejdet.

Vi skal have et EU, hvor den fri bevægelighed er fair og ligeværdig.

Ikke et EU, hvor Europas befolkninger spilles ud imod hinanden, som det sker nu.

Det gør kun, at befolkningerne mister tilliden til fællesskabet og søger alternative behandlere og svar.

Forrige artikel Rita Bundgaard: Borgerne er chanceløse i regeringens sparekarrusel Rita Bundgaard: Borgerne er chanceløse i regeringens sparekarrusel Næste artikel Den nordiske fagbevægelse: Vi skal have bæredygtig omstilling fra København til Katowice Den nordiske fagbevægelse: Vi skal have bæredygtig omstilling fra København til Katowice