Bliv abonnent
Annonce
Debat

3F og Dansk Byggeri: Usolidarisk adfærd truer et sundt arbejdsmarked

Indsatsen mod social dumping skal prioriteres på Finansloven, mener 3F og Dansk Byggeri.
Indsatsen mod social dumping skal prioriteres på Finansloven, mener 3F og Dansk Byggeri.Foto: Colourbox
10. november 2017 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Stenholm og Henning Overgaard
Hhv. direktør i arbejdsgiversekretariatet og juridisk afdeling, Dansk Byggeri, og forbundssekretær, 3F

2017 er nok ikke det år, de fleste medarbejder i SKAT vil mindes med et smil. Måske lige undtagen SKAT’s taskforce mod social dumping. Her henter medarbejderne nemlig den ene million hjem efter den anden.

Siden 2012 har SKAT sendt regninger for 870 millioner kroner til hovedsageligt udenlandske virksomheder og arbejdere, som opererer i Danmark, men som forsøger at snige sig uden om moms og skat. Alene siden 2015 har SKAT´s taskforce kradset 471 millioner ind til statskassen.

Både SKAT, Politi og Arbejdstilsynet bekæmper social dumping – og hos sidstnævnte har man også haft travlt i de forgangne år. Siden 2012 har Arbejdstilsynet ført tilsyn med 12.580 udenlandske virksomheder, hvoraf 55 procent fik en såkaldt "reaktion" fra Arbejdstilsynet. I 75 procent af tilsynets reaktioner var der tale om alvorlige brud på arbejdsmiljøloven.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

Noget af det, Arbejdstilsynet er vidne til, er hasarderede stilladser, bygningsarbejdere, som manuelt håndterer mange hundrede kilo byggematerialer uden hjælpemidler, eller bygningsarbejdere, som render rundt i 8-9 meters højde uden faldsikring på stilladset. Allerværst er den usolidariske og konkurrenceforvridende adfærd, vi er vidner til på det grå arbejdsmarked ude på villavejene, som desværre ofte ryger under radaren.

Social dumping skal sikres på Finansloven 
Når Arbejdstilsynet, SKAT og Politiet har fået fat i så mange brodne kar, skyldes det, at myndighedsindsatsen mod social dumping igennem en årrække er blevet prioriteret på finansloven. Desværre ser det ikke ud til at fortsætte.

Vi frygter, vi skal se sunde, danske virksomheder bukke under for virksomheder, som sætter deres medarbejderes liv på spil ved ikke at sikre deres arbejdsplads, underbetale deres medarbejdere og svindle staten for store beløb i skat og moms.

Peter Stenholm og Henning Overgaard
Hhv. direktør i arbejdsgiversekretariatet og juridisk afdeling, Dansk Byggeri, og forbundssekretær, 3F

I Dansk Byggeri og 3F er vi stærkt bekymrede. Vi frygter, vi skal se sunde, danske virksomheder bukke under for virksomheder, som sætter deres medarbejderes liv på spil ved ikke at sikre deres arbejdsplads, underbetale deres medarbejdere og svindle staten for store beløb i skat og moms.

Vi vil derfor opfordre de partier, der sidder med ved forhandlingsbordet i Finansministeriet, om at prioritere og sikre permanente bevillinger til myndighedsindsatsen – til gavn for hele samfundet.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026