3F om finanslovsforslag: Socialdemokratiet er hoppet med på Foghs opgør med den danske model

Da Anders Fogh Rasmussen havde regeringsmagten i Danmark i 00'erne, lød der benhård kritik fra Socialdemokratiet, fordi Venstre-formanden ville nedlægge en række råd og udvalg, som han mente var unødvendigt smagsdommeri.
Dengang lød kritikken blandt andet fra Socialdemokratiet, at Anders Fogh Rasmussen underminerede den demokratiske proces, og fjernede den nødvendige faglige ekspertise fra beslutningsprocessen.
For eksempel påpegede den tidligere socialdemokratiske formand Mogens Lykketoft i meget skarpe vendinger, at disse råd og udvalg bestemt ikke var unødvendige bureaukratiske organer, men snarere vigtige instanser, der sikrede, at man traf velovervejede og inkluderende beslutninger til gavn for hele samfundet.
Det er komplet uforståeligt, at regeringen og socialdemokratiet, som det toneangivende parti, er hoppet med på denne borgerlige galej.
Lene Krabbe Dahl og Søren Heisel
Forbundssekretærer, 3F
Nu har piben åbenbart fået en helt anden lyd. Det er slut med kritikken fra regeringen og dermed også Socialdemokratiet.
Under dække af uigennemskuelige småbesparelser og påstået bureaukrati, er regeringen, og dermed det gamle arbejderparti, med seneste finanslovsforslag om at nedlægge en række råd og udvalg, hoppet med på Foghs ideologiske opgør med den danske model.
Det er komplet uforståeligt, at regeringen og Socialdemokratiet, som det toneangivende parti, er hoppet med på denne borgerlige galej.
Regeringen gør jo præcis det, som Lykketoft advarede mod under Fogh-regimet – nemlig at fjerne faglig ekspertise fra beslutningsprocessen, og dermed underminere den demokratiske beslutningsproces.
Ud med badevandet
De forskellige råd på arbejdsmarkedet – Arbejdsmiljørådet, Tilsynsrådet, Beskæftigelsesrådet og de otte regionale arbejdsmarkedsråd – har været karakteriseret ved at være et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter – og dermed fundamentet for et velfungerende og roligt arbejdsmarked.
Hvert eneste medlem af disse råd og udvalg besidder en række specifikke, faglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne træffe kvalificerede beslutninger på vores arbejdsmarked.
Det er her, arbejdsgiverne og lønmodtagere finder sammen om detaljerede fælles løsninger til glæde for hele Danmark.
Det er en del af den danske arbejdsmarkedsmodel, som regeringen nu – uden nogen former for faglig argumentation – vil hælde ud med badevandet.
Marginale besparelser
Regeringen foreslår ganske vist, at de fire råd erstattes af et enkelt nyt centralt råd, der skal behandle det hele på den halve tid uden nogen forankring og kontakt til blandt andet det regionale niveau.
Det går selvfølgelig ikke. Man mister viden, indblik og kompetencer – og ikke mindst et konstruktivt samarbejde mellem arbejdsmarkedsparter – ved et så bredt sammensat råd.
Vi har verdens mest velfungerende arbejdsmarked.
Det har vi primært fordi arbejdsmarkedets parter samarbejder, taler sammen, bliver inddraget og ikke mindst tager ansvar – også for de svære beslutninger.
Hvis regeringen, på baggrund af nogle marginale besparelser, fortsat ønsker et opgør med den danske model, kan disse besparelser vise sig at blive dyre.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Der var ikke meget 1. maj over Mette Frederiksen
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”



























