AE: Debatten om sygefravær i det offentlige overser moralsk stress

Kan ikke sammenlignes én til én 

Baggrunden for lederen er Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) analyse, der viser, at det offentlige har højere sygefravær end sammenlignelige stillinger i det private. Forskellen svarer ifølge DA til 11.700 fuldtidsstillinger.

Det er et problem, og det skal tages alvorligt. Der er ingen tvivl om, at der er et potentiale for lavere sygefravær i den offentlige sektor (ligesom i den private).

Men går man bag om tallene, bliver det tydeligt, at potentialet på de 11.700 fuldtidsansatte, som DA opstiller, er for højt sat. Og at det ikke handler om, at offentligt ansatte ser sygefravær som et personalegode.

Offentlige arbejdspladser kan i sagens natur ikke selektere deres målgrupper på samme måde som private.

Kristoffer Lind Glavind
Chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

En god del af forskellen i sygefraværet mellem det offentlige og private skyldes, at opgaverne er forskellige.

Offentlige arbejdspladser kan i sagens natur ikke selektere deres målgrupper på samme måde som private.

Folkeskolelærere underviser elever med tungere sociale og faglige udfordringer end lærere i privatskoler. Sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere på offentlige hospitaler og plejehjem møder flere kritisk syge og udadreagerende borgere, end deres kolleger på privathospitalerne gør.

Man kan altså ikke sammenligne sygefraværet én til én.

Men hårdere arbejdsopgaver forklarer ikke hele forskellen.

Moralsk stress 

Finansministeriet har kortlagt forskellen mellem sygefraværet i det offentlige og det private, og viser, at det er vigtigt at skelne mellem det korte sygefravær og det lange sygefravær.

Det korte sygefravær, for eksempel en uges influenza, er nemlig omtrent det samme i det offentlige og det private.

Vi mangler allerede i dag arbejdskraft i omsorgssektoren, og det bliver kun værre i fremtiden. 

Kristoffer Lind Glavind
Chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Forskellen opstår først, når vi kigger på det lange sygefravær over 30 dage, og her ligger det offentlige markant højere. Det er et vigtigt signal.

Kort sygdom rammer os alle. Men langvarigt sygefravær handler især om medarbejdere, der er udsat for stress, arbejdsskader eller på anden måde går ned med flaget. Det handler om mennesker, der bliver alvorligt syge.

En stor del af forklaringen handler om moralsk stress, som opstår, når medarbejdere ikke kan gøre det fagligt korrekte, på grund af for få ressourcer eller rigide regler.

For eksempel social- og sundhedsmedarbejderen, der må svigte den ældre, som trænger til et bad. Eller læreren, som ikke har tid til at sætte sig ned med eleven, der har haft en hård morgen derhjemme.

Den dårlige samvittighed hober sig op og ender for mange med en langvarig sygemelding. Eller med at de helt forlader faget.

Det er altså ikke personligt ansvar, der mangler hos de offentligt ansatte. De er nærmere så samvittighedsfulde, at de risikerer at blive syge af det, når systemet er for presset.

Vi mangler allerede i dag arbejdskraft i omsorgssektoren, og det bliver kun værre i fremtiden. Vi har ikke råd til at tabe de medarbejdere, vi har.

Der er altså problemer med sygefraværet i det offentlige. Men det handler ikke om at sygdom er et "personalegode". Det handler om arbejdsmiljø.