AE: Udnyt krisen til at sætte turbo på opkvalificering

DEBAT: Coronakrisen er en god anledning til at fyre op under kedlerne og efteruddanne flere. Det kræver, at vejen til klasseværelset gøres kortere ved at hæve VEU-godtgørelsen og tilskuddet for voksenlærlinge, skriver Mie Dalskov Pihl.

Af Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Coronakrisen bærer mange ulykker med sig, men i krisetid handler det også om at se muligheder. Derfor skal vi sætte turbo på efteruddannelse, der ruster os til fremtiden.

For nogen handler det om at holde nuværende kompetencer ved lige. For andre handler det om at opbygge nye kompetencer til et arbejdsmarked, der går i retning af både automatisering og grøn omstilling.

Der er simpelthen en gylden mulighed netop nu: Hjemsendte og ledige kan bruge tiden på opkvalificering, og med lidt smidighed kan dem i job ovenikøbet blive opkvalificeret, mens deres job varetages af ledige.

Ufaglærte rammes hårdest
De kompetencer, der i mellemtiden tilegnes, er der hårdt brug for i virksomhederne. For eksempel kommer vi i de kommende år til at mangle tusindvis af faglærte, mens der tegner sig et billede af, at der bliver et overskud af ufaglærte.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i arbejdsstyrken er mere end 300.000 personer mellem 25 og 64 år, der alene har en grundskoleeksamen. Det svarer til cirka hver syvende i arbejdsstyrken. Læg dertil, at coronakrisen rammer de ufaglærte hårdt.

Vores beregninger i AE viser, at mens 3 procent af alle beskæftigede er blevet arbejdsløse fra 9. marts og seks uger frem, er 4 procent af de ufaglærte blevet ledige. Til sammenligning har blot 1,6 procent af akademikerne mistet jobbet.

Uddannelse har dermed stor betydning for, hvem der mister jobbet i disse uger.

Efteruddannelse sker ikke af sig selv
Voksen- og efteruddannelse er afgørende for den langsigtede vækst og velstand. Det handler altså om, at især ufaglærte – men også andre – opnår nye kompetencer og kvalifikationer, der matcher behovet på arbejdsmarkedet.

Men det sker ikke af sig selv. Der er brug for, at både arbejdsgivere, medarbejdere og politikerne sørger for, at vi får fyret ekstra godt op under kedlerne netop nu, når det gælder efteruddannelse.

I forvejen ved vi, at dem med størst behov faktisk deltager mindst i voksen- og efteruddannelse. Og dem med længste uddannelser deltager mest.

De ufaglærte oplever en række barrierer på deres vej mod skolebænken. Barrierer vi i fællesskab skal bryde ned.

Gør vejen til klasseværelset kortere
For eksempel ser mange ifølge EVA ikke selv behovet for at efteruddanne sig – blandt andet fordi de har oplevet høj jobsikkerhed. Netop her må man forvente, at coronakrisen øger motivationen blandt nogle af dem, der lige nu oplever, at der er mindre at lave, eller som måske allerede er blevet fyret.

En anden årsag er ifølge DEA, at mange oplever, at de under normale omstændigheder har for travlt på arbejdspladsen, mens en tredje barriere kan være arbejdsgiverens manglende opbakning.

Virksomhederne bør også huske at bruge coronakrisen til at efteruddanne medarbejderne.

En fjerde barriere er medarbejderens egen motivation. Mange har nemlig dårlige oplevelser fra deres skoletid, som kan påvirke lysten til voksenuddannelse.

Sidst, men ikke mindst, kan der være økonomiske barrierer ifølge både EVA og OECD.

Hæv VEU-godtgørelsen
Der er i dag mange muligheder for at tage voksen- og efteruddannelse. Både gennem overenskomster og i det offentlige.

Men vi skal også som samfund holde øje med, om de værktøjer, vi har, er tilstrækkelige for, at der kommer gang i efteruddannelsesindsatsen. Her følger tre forslag.

For det første: Hvis en medarbejder i dag ikke får løn under uddannelse, kan man få VEU-godtgørelse som kompensation – for eksempel til AMU-kurser. Men beløbet er kun på dagpengeniveau ved fuldtidsundervisning.

Beløbet kunne passende hæves. Alternativt kan man forlænge perioden for godtgørelsen til længere end de ti uger, den er i dag.

Højere tilskud for voksenlærlinge
For det andet: Hæv Statens Voksenuddannelsesstøtte, hvis man tager en akademiuddannelse i arbejdstiden. Støtten er nemlig kun på 60 procent af dagpengesatsen på akademiuddannelser, men 100 procent på andre uddannelser.

For det tredje: Man bør udbrede voksenlærlingeordningen. For virksomheder betyder ordningen i dag, at de kan få tilskud, hvis de ansætter en voksenlærling. Medarbejdere, der bliver ansat som voksenlærlinge, kan få mindstelønnen inden for faget.

En række kriterier skal dog opfyldes. Her kunne man hæve tilskuddet til virksomhederne yderligere, hvis det gælder en erhvervsuddannelse med særlig gode jobudsigter. Det hævede tilskud kunne eventuelt målrettes grupper uden erhvervskompetencegivende uddannelse.

Hvis politikerne til fulde vil udnytte coronakrisens vindue til at ruste samfundet til fremtiden, er det oplagt at sætte turbo på opkvalificeringen. For lige nu burde der være tid til et stort uddannelsesløft.

Forrige artikel SF til regeringen: Lav genopretningsplan for tryghed, dagpenge og uddannelse SF til regeringen: Lav genopretningsplan for tryghed, dagpenge og uddannelse Næste artikel DA: Jobcentre og a-kasser skal gå fra vågeblus til fuld styrke DA: Jobcentre og a-kasser skal gå fra vågeblus til fuld styrke
DF foreslår at udvide håndværkerfradraget

DF foreslår at udvide håndværkerfradraget

FORSLAG: Dansk Folkeparti vil gøre håndværkerfradraget mere fleksibelt for at fremme grønne investeringer hos boligejerne og fastholde arbejdspladser i byggebranchen. Regeringen nægter at tage stilling før finanslovsforhandlingerne.