Akademikerne: Staten risikerer 'braindrain' af akademikere uden bedre medarbejdervilkår

For højtuddannede har det i generationer været sådan, at et job i statsadministrationen var ensbetydende med spændende opgaver, gode karrieremuligheder og en chance for at indgå som en helt central del af fundamentet for vores velfærdssamfund. Derfor var job i staten attraktive, og derfor så man mange akademikere, der tilbragte hele deres karriere i statens tjeneste.

På det seneste har debatten om både løn og arbejdsvilkår for højtuddannede i den statslige sektor kørt for fuld skrue. De faglige organisationer peger på, at stigende arbejdspres og dårligere lønudvikling fører til, at staten i stadigt højere grad vælges fra, mens de statslige arbejdsgivere selv taler om høj medarbejdertilfredshed og motivation. Så hvad er egentlig baggrunden for, at vi i de faglige organisationer råber vagt i gevær?

I 2021 var der i alt 24.000 forgæves forsøg på at rekruttere en akademisk medarbejder på det danske arbejdsmarked

Jonas Holst-Jensen
Analytiker, Akademikerne

Man kan gå mange veje, når man skal måle, om der er et rekrutterings- og fastholdelsesproblem. Overordnet set er der pres på beskæftigelsen både på det offentlige og det private arbejdsmarked. Beskæftigelsesministeriet har opgjort, at der i 2021 var i alt 24.000 forgæves forsøg på at rekruttere en akademisk medarbejder på det danske arbejdsmarked.

I 29 procent af de tilfælde, hvor der søgtes efter en økonom, gik arbejdsgiverne forgæves – enten blev stillingen ikke besat, eller også blev den besat af en person uden de ønskede kompetencer. For ingeniører var 28 procent af rekrutteringsforsøgene forgæves, for læger var det 21 procent.

Ældre medarbejde bliver i staten, mens yngre forlader 

Når vi vender os specifikt mod staten, så kan man måle den såkaldte personaleomsætning, som kort fortalt er et tal for, hvor mange medarbejdere, der forsvinder fra en arbejdsplads i løbet af et år. Hvis personaleomsætningen er ti procent, så er hver tiende medarbejder forsvundet på et år.

Personaleomsætningen er stigende i staten. Det er der mange, der har dokumenteret, men går man et spadestik dybere, så finder man ud af betydeligt mere. I Akademikerne har vi dykket ned i personaleomsætningen målt i første kvartal 2012 og første kvartal 2022 og opdelt i aldersgrupper på fem år for at se udviklingen.

Det første er en god nyhed. Staten er blevet bedre til at holde på medarbejdere, der er over 60 år. For de 60-64-årige er personaleomsætningen faldet med en tredjedel, og også for de over 64-årige er tendensen faldende. Det hænger sammen med den stigende folkepensionsalder og de begrænsede muligheder for at gå på efterløn, men konklusionen er altså, at andelen af ansatte på 60+, der hvert år forlader staten, er faldet.

For alle grupper under 55 år er personaleomsætningen steget med mellem en sjettedel og en tredjedel

Jonas Holst-Jensen
Analytiker, Akademikerne

Anderledes ser det ud med de yngre medarbejdere. For alle grupper under 55 år er personaleomsætningen steget med mellem en sjettedel og en tredjedel. Der er altså tale om en klar tendens, men stadig om absolutte tal, som ikke er decideret alarmerende – for de 40-44-årige dækker det for eksempel over en stigning fra 9 til 11,5 procent.

Akademikere overvejer at skifte staten ud

Når man vender blikket kun mod de administrative akademikere – fuldmægtige, specialkonsulenter og chefkonsulenter, så finder vi til gengæld stigninger på mellem 50 og 150 procent i personaleomsætningen blandt de erfarne medarbejdere på 35-59 år. Altså op imod en tredobling af personaleomsætningen. Da de administrative akademikergrupper udgør cirka en sjettedel af den samlede gruppe af statsansatte, tyder meget på, at den generelle stigning i personaleomsætningen for alle statsansatte drives af en meget høj stigning for akademikere og en mindre stigning for øvrige grupper.

Akademikernes medlemsorganisationer har lavet flere undersøgelser blandt medlemmerne, der viser, at en stor andel af statens akademikere overvejer at skifte job med henvisning til et voldsomt arbejdspres. Samtidig viser Akademikernes egne analyser, at den effektive timeløn for mange akademikergrupper i den private sektor ligger 15-25 procent højere end for akademikere i staten.

Hvis ikke meningsfuldheden, lønniveauet og muligheden for at få arbejde og privatliv til at spille sammen følger med, så taber staten konkurrencen om medarbejderne

Jonas Holst-Jensen
Analytiker, Akademikerne

Der er således god grund til, at de statslige arbejdsgivere skal til at overveje at gøre en større indsats for at holde på deres erfarne og attraktive arbejdskraft. Staten kan tilbyde spændende og motiverende opgaver, men hvis meningsfuldheden, lønniveauet og muligheden for at få arbejde og privatliv til at spille sammen ikke følger med, så taber staten konkurrencen om medarbejderne. Det er den udvikling, som personaleomsætningen peger på, er gået i gang.