Antallet af kommunale frivilligmedarbejdere boomer

Antallet af medarbejdere, som beskæftiger sig med at øge samarbejdet mellem kommuner og frivillige er mere end fordoblet på fire år. Det viser tal fra en rapport fra Center for frivilligt socialt arbejde baseret på besvarelser fra 72 ud af 98 kommuner.

I 2010 var der 100 fuldtidsstillinger, som var dedikeret til det frivillige, sociale arbejde. I 2014 var tallet steget til 241. Det viser, at det er gået op for kommunerne, at samarbejdet med de frivillige ikke glider af sig selv. Det mener udviklingsleder ved Center for frivilligt socialt arbejde, Dorte Nørregaard.

"Kommunerne har indset, at hvis man virkelig vil samskabelsen mellem kommuner og civilsamfund, så kræver det, at man tilfører de nødvendige ressourcer," siger hun.

Det billede kan man godt genkende i Aarhus Kommune.

Frivillige i Aarhus Kommune er begyndt at ledsage nogle grupper af sårbare borgere, når de skal til lægen, så der er en større sandsynlighed for, at de kommer afsted.

Annemarie Zacho-Broe
Sundhedschef, Aarhus Kommune

“Vi tror på, at borgerne kan få langt mere velfærd for pengene, hvis vi inddrager civilsamfundet. Derfor er vi begyndt at samarbejde langt mere strategisk med vores samarbejde med frivillige,” siger Annemarie Zacho-Broe, der samtidig sidder i Frivilligrådets bestyrelse.

Vil det sige, at der er tale en spareøvelse?

“Nej, på ingen måde. De frivillige skal ikke erstatte noget, lønnede medarbejdere gjorde før. De skal være med til at skabe noget nyt, som ikke ellers havde været der, siger sundhedschefen og får opbakning fra Center for frivilligt socialt arbejde.

"Man skal ikke se det sådan, at frivillige skal erstatte lønnede medarbejdere. De skal skabe merværdi," siger Dorte Nørregaard.

Område i opbrud
Frivilligområdet har i det hele taget undergået en stor forandring de senere år. Der er ikke kun kommet flere, de har også fået helt andre opgaver. Det har man blandt andet oplevet i et Center for frivilligt socialt arbejdes netværk for kommunale medarbejdere. Her var man for år tilbage vant til, at man typisk kun diskuterede såkaldte paragraf 18-spørgsmål om, hvordan man kunne støtte det lokale foreningsliv. Men for få år siden oplevede Dorte Nørregaard pludselig, at der var nye i netværket, som spurgte, hvad paragraf 18 mon var for en størrelse?

"Det er tydeligt, at mange frivilligmedarbejdere er blevet mere fagspecifikke i deres arbejde. Og ude på de enkelte afdelinger og institutioner er der bliver tilknyttet væsentligt flere frivilligkoordinatorer," siger Dorte Nørregaard, der er leder af netværket.

Frivillige kan skabe lighed i sundhed
Den udvikling kan man også skrive under på i Aarhus Kommune, hvor man i stigende grad er gået væk fra, at medarbejderne skal beskæftige sig med frivillighed i snæver forstand. Her ser man i stigende grad, at samtlige fagmedarbejdere i større eller mindre grad skal se på hvilke samspilsmuligheder, der er med det lokale civilsamfund. 

Og inden for sundhedsområdet kan frivillige være særdeles nyttige fortæller sundhedschef, Annemarie Zacho-Broe.

“Det er et stort problem i forhold til lighed i sundhed, at nogle grupper i samfundet simpelthen undlader at møde op til kontroller og lægecheck. Og det kan vi ikke løse som forvaltning. Men vi kan understøtte, at civilsamfundet er med at til at tage hånd om det,” siger hun og fortsætter.

“Så frivillige i Aarhus Kommune er begyndt at ledsage nogle grupper af sårbare borgere, når de skal til lægen, så der er en større sandsynlighed for, at de kommer afsted.”

Men hvis kommunen ikke kan løse et problem, hvorfor skal I så bruge ressourcer på det? Er det ikke bedre at sætte civilsamfundet fri, så man kan løse det selv?

“Selvom vi måske støder panden mod muren i forhold til at løse nogle problemer, så kan vi være med til at formidle kontakten mellem frivilligorganisationerne og de socialt udsatte borgere. Tidligere har det være et reelt problem, at frivillige har haft svært ved at få etableret dialog med eksempelvis ensomme medborgere. Det kan vi være med til at tage hånd om.”