Cheføkonom i AE: Flere ikke-vestlige indvandrere kommer i arbejde. Nu skal vi fastholde deres tilknytning

Igen og igen (og igen og igen og…) ser vi nye beskæftigelsesrekorder.

Faktisk er der slået rekord 50 gange de seneste fire og et halvt år.

Jeg er løbet tør for positive tillægsord, der er stærke nok til at beskrive den udvikling.

Samtidig er beskæftigelsen blevet bredt mere ud.

Det har gavnet grupper, der tidligere har haft en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet eller er blevet valgt fra i ledighedskøen.

Det gælder for eksempel ikke-vestlige indvandrere, som er en gruppe, der har stor arbejdsmarkedspolitisk fokus – ikke mindst fordi SVM-regeringen i sit regeringsgrundlag har erklæret som mål, at "forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere i arbejde og danskere i arbejde i løbet af de næste ti år skal reduceres markant."

Regeringen har netop fejret tre-års-jubilæum.

Ikke-vestlige indvandrere kommer i arbejde

En analyse, som vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav for nylig, viser, at der er kommet 30.000 flere ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse de seneste tre år. Samtidig er andelen også steget.

Flere ikke-vestligere indvandrere kommer til landet for at arbejde - og flere af dem, der var her i forvejen, kommer i arbejde.

Sofie Holme Andersen
Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Det vil sige, at en større del af gruppen er kommet i arbejde.

Til sammenligning har beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse ligget stort set stille de seneste tre år.

Ikke-vestlige indvandrere har med andre ord halet ind på dem.

Analysen viser altså, at regeringens mål er fint på vej mod indfrielse.

Bag tallene ligger der to udviklinger: Der er flere ikke-vestlige indvandrere, der kommer til landet for at arbejde – og flere af dem, der var her i forvejen, kommer også i arbejde.

For eksempel har vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tidligere vist, at ikke-vestlige indvandrere med mange forskellige nationaliteter, herunder syrere, filippinere og irakere, i langt højere grad er kommet i beskæftigelse.

Et brandvarmt arbejdsmarked

Som sagt skal årsagen til den positive udvikling findes i den sunde danske økonomi og et brandvarmt arbejdsmarked.

Det er vigtigt, at der er gang i kedlerne i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet.

Sofie Holme Andersen
Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Det har medført, at virksomhederne har kigget mod nye steder efter arbejdskraft.

Arbejdsgiverne er så at sige blevet mindre kræsne.

Det viser, hvor vigtigt det er, at der er gang i kedlerne i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet.

Udviklingen giver flere ikke-vestlige indvandrere muligheden for at blive en mere integreret del af det danske samfund, samtidig med at de får en højere indtægt.

De samme positive tendenser ser vi i øvrigt blandt langtidsledige, kontanthjælpsmodtagere og seniorer.

For samfundet er det også rigtig positivt. Jo flere beskæftigede, des flere skatteindtægter.

På et tidspunkt stopper beskæftigelsesrekorderne formentlig – selvom ingen indikatorer peger på nedgang i beskæftigelsen lige foreløbig.

Når den tid kommer, er det vigtigt, at vi sørger for, at de ikke-vestlige indvandrere bibeholder tilknytningen til arbejdsmarkedet, og at vi bruger de dårlige tider på at få opkvalificeret dem, der har brug for det.

Sådan kan vi få gjort den positive beskæftigelsessituation for de ikke-vestlige indvandrere mere permanent.