Debat

Arbejdsgivere: Jobcentrenes rolle skal tages op til revision

Der er brug for en fordomsfri tilgang, som for eksempel med fordel kan se på, hvordan der kan blive færre enheder. De 98 jobcentre svarer slet ikke til arbejdsmarkedets sammensætning, skriver Erik E. Simonsen.

Gør jobcentrene det godt nok? Nej, men det faktiske billede er mere nuanceret end debatten, skriver Erik E. Simonsen.
Gør jobcentrene det godt nok? Nej, men det faktiske billede er mere nuanceret end debatten, skriver Erik E. Simonsen.Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Erik E. Simonsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den aktive beskæftigelsespolitik er en hjørnesten i flexicuritymodellen. Når den bliver forvaltet rigtigt, så bidrager den til højere beskæftigelse og dermed bedre livskvalitet og velstand.

I alle dele af det politiske miljø er der en alt for stor iver til at skære ned på den aktive beskæftigelsespolitik. Der er brug for at stoppe op og reflektere.

Der er med sikkerhed et potentiale for at effektivisere den aktive beskæftigelsesindsats. Men omfattende generelle besparelser på området er den forkerte vej at gå.

Regeringen har sammen med Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti valgt at spare 1,1 milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen for at kunne sende Arne på tidlig pension. I første omgang har det ført til en besparelse på indsatsen for unge på mere end 300 millioner kroner årligt.

De unge, som ikke er kommet i gang med uddannelse eller job, og som mange af os er optaget af at få i gang. Besparelserne på denne gruppe vil føre til en dårligere indsats.

At overlade ydelsesmodtagere til sig selv gør, at de kommer længere væk fra arbejdsmarkedet. Det ved vi blandt andet fra Væksthusets Forskningscenters BIP-projekt.

Temadebat

Hvor dybt skal sparekniven skære i jobcentrene?
En milliardbesparelse på den kommunale beskæftigelsesindsats skal være med til at sikre penge til, at bryggeriarbejder Arne Juhl og andre nedslidte kan få lov til at gå på tidlig pension.

Nu lægger regeringen op til at skære endnu et trecifret millionbeløb fra jobcentrene for at finde penge til nye såkaldte nytteindsatser målrettet først og fremmest arbejdsløse kvinder med indvandrerbaggrund. Regeringen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) taler samtidig om, at der kan være brug for at tage et større livtag med den måde, som området er organiseret på.

Altinget giver ordet til forskere, interesseorganisationer og politikere, som i en temadebat vil komme ind på, hvor store besparelser, jobcentrene kan finde, inden det begynder at gøre afgørende skade på de indsatser, som skal hjælpe arbejdsløse tilbage i job.

Hvad skal der til, hvis man vil have det til at lykkes? Er besparelsen overhovedet realistisk i den virkelige verden, eller bliver det blot en besparelse "på papir"? Har investeringstankegangen på området slået fejl og ført til, at der bruges alt for mange penge på beskæftigelsesindsatser, hvis effekt ikke kan adskilles fra betydningen af de almindelige konjunkturer? Og hvad sker der, når konjunkturerne svinger om fra opgang til nedgang?

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Billedet er mere nuanceret
Gør jobcentrene det så godt nok? Nej. Men det faktiske billede er mere nuanceret end debatten.

Nogle jobcentre gør det ganske godt, mens andre langt fra yder en acceptabel indsats. Når der for eksempel er 83 ud af 160 jobparate kontanthjælpsmodtagere i Fredericia, der ikke har søgt ét eneste job i juli 2021, så svigter både jobcenteret og myndighederne, der skal føre tilsyn med indsatsen.

Tilsvarende er det underligt, at mindre end tre procent af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Allerød deltager i en praktik eller et løntilskudsjob på en arbejdsplads, mens det er næsten 14 procent i Middelfart.

Vi ved, at disse initiativer bidrager effektivt til, at ledige kommer i job. Derfor er der – frem for blot at tage sparekniven i brug – behov for refleksion og eftertænksomhed om, hvordan den fremtidige aktive beskæftigelsespolitik skal tilrettelægges, så virksomhederne i højere grad kan få de medarbejdere, som de ønsker, så ydelsesmodtagere får en mere kvalificeret hjælp, samtidig med at 'ansvar' og 'konsekvens' bliver mere anvendte ord.

Brug for fordomsfri tilgang
Jobcentrene er den institution, der forvalter store dele af den aktive beskæftigelsesindsats.

Den aktive beskæftigelsesindsats er ikke afhængig af, at jobcentrene eksisterer. Det må være en overvejelse blandt alle interessenter, om jobcentrene fortsat skal administrere den aktive beskæftigelsespolitik.

For mange jobcentre svigter de ledige, virksomhederne og samfundet, mens andre jobcentre er langt mere professionelle. Er det muligt at bygge fremtiden på de gode jobcentre? Eller er det nødvendigt at gå mere markant til værks og lave en helt ny organisering af den aktive beskæftigelsespolitik?

Der er brug for en fordomsfri tilgang, som for eksempel med fordel kan se på, hvordan der kan blive færre enheder. De 98 jobcentre svarer slet ikke til arbejdsmarkedets sammensætning.

Der er også brug for at se på, om den private sektor kan bidrage til at løse opgaverne mere effektivt. Det er en omfattende opgave, som regeringen bør tage initiativ til at tage hul på.

I DA bidrager vi meget gerne. Men vi er ydmyge, når det gælder løsninger. Simple svar på komplicerede spørgsmål er sjældent brugbare svar.

I den forbindelse skal man blot huske, at det statslige AF-system, som blev nedlagt for 15 år siden, heller ikke var et studie i effektivitet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00