Arbejdsmarkedsekspert til FH: I lægger ansvaret fra jer

Peter Bøgh Kjærulff
Arbejdsmarkedsekspert
Grøn omstilling er ikke en valgmulighed længere. Det er en nødvendighed, og det er ikke kun op til de få at løfte det. Ansvaret er nemlig placeret hos os alle, og som de gamle røde fagforeninger plejer at sige: "Gør din pligt! – kræv din ret!" – og i den rækkefælge.
Desværre er parolen glemt i FH's anbefalinger til den grønne omstilling. Det er virkelig imponerende, at en interesseorganisation – eller "Danmarks største og stærkeste tværfaglige fællesskab", som de selv kalder sig – leverer et så ansvarsfralæggende oplæg til den grønne omstilling, som de netop har leveret her.
FH, som efter eget udsagn repræsenterer mere end 1,3 millioner lønmodtagere, leverer 18 anbefalinger til, hvordan samfundet skal håndtere den grønne omstilling, og ikke en eneste af dem handler om, hvordan fagbevægelsen eller deres medlemmer selv kan bidrage.
Grøn omstilling er et fælles ansvar
Men det behøves ikke alene være gennem overenskomsterne, hvor FH selv kan bidrage.
Hvorfor føler de ingen pligt til at anbefale, at de faglige udvalg sætter turbo på at fremtidssikre erhvervsuddannelse med grøn teknologi i uddannelserne? Det er trods alt de faglige udvalg, som er med til at definere uddannelsesbekendtgørelserne, og her fylder grøn omstilling generelt meget lidt.
Jeg kunne også spørge om, hvorfor FH ikke anbefaler, at bestyrelserne på de tekniske skoler landet over skal blænde meget mere op for den grønne omstilling i deres budgetter, interne politikker og uddannelsesplaner? Bestyrelser, som FH selv er repræsenteret i.
Ret og pligt følges ikke rigtig hånd i hånd i FH's anbefalinger, og det virker desværre meget som om, at vi kun skal være "sammen om den grønne omstilling", når andre skal udføre arbejdet, hvis det står til fagbevægelsen.
Men grøn omstilling er et fælles ansvar.
Indsigt
Rune Heiberg Hansen50 årI dag
Stabschef, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Anne-Mette Felby Madsen50 årI dag
Erhvervschef, Høje-Taastrup Kommune
Per B. Christensen70 årI dag
Formand, Danske Professionshøjskoler, VIA University College og HF og VUC København Syd, fhv. medlem af kommissionen for 2. generationsreformer
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost

























