BAT-kartellet: Millioner af EU-borgere er uden job, men arbejdsgiverne er ikke interesserede

Vi mangler arbejdskraft inden for en række fag, og derfor bør arbejdsgiverne også se efter nogle af de mange ledige EU-borgere. 

De næsten 13 millioner arbejdsløse, der i øjeblikket findes i EU, udgør et stort potentiale. Når en af grundpillerne i det indre marked er arbejdskraftens frie bevægelighed, og dermed et fælles europæisk arbejdsmarked, så springer det i øjnene, at vi i Danmark kan skrige på arbejdskraft, når millioner af EU-borgere er uden job.  

Endnu mere iøjnefaldende er det, at løsningen til at formidle kontakten mellem arbejdsløse europæere og danske virksomheder faktisk allerede eksisterer.

Eures er en EU-jobformidlingsdatabase, hvor man som virksomhed kan lave stillingsopslag, og hvor arbejdssøgende kan uploade sine kompetencer, branche og ønsket arbejdssted. I august var der næsten en million jobsøgende i databasen. 

Minimal brug af databasen 

I Bygge-, Anlægs- og Trækartellet har vi i en årrække lavet træk fra databasen. Ønsket om at komme til Danmark og arbejde er steget eksplosivt. I 2021 angav over 25.000 europæere, at de gerne ville arbejde i Danmark. Det tal steg i november sidste år til over 32.000. I år har tallet rundet de 60.000.

I bygge- og anlægsbranchen kan vi inden for næsten alle stillingstyper se en lignende udvikling. Antallet af europæere, der ønsker at udføre tømrer-, blikkenslager-, maler- eller elektrikerarbejde i Danmark, er næsten fordoblet siden efteråret sidste år. Samme udvikling ses i industrien og i servicefag som hotel og restauration. 

Overraskende er det dog, at de arbejdsgiverorganisationer, der i pressen og over for regering og folketing fører storstilede kampagner om manglen på arbejdskraft, ikke benytter sig af Eures i nævneværdig grad. Faktisk er der kun lidt over 1.900 stillingsopslag fra danske virksomheder i Eures. Et fald fra næsten 3.000 i 2021.  

Til sammenligning er de svenske arbejdsgivere langt mere flittige til at benytte systemet. Faktisk har man hinsidan slået over 67.000 stillinger op. 34 gange så mange stillinger som i Danmark. 

Anvend muligheden 

Vi har før undret os over disse tal, og har konfronteret de danske arbejdsgiverorganisationer med dem. Svaret har været, at europæiske arbejdstagere ikke nødvendigvis har alle de nødvendige kompetencer og kvalifikationer til at kunne indgå på danske arbejdspladser fra dag ét.

Hvad med om vi sørgede for, at formidlede nogle danske jobs til de 60.000 EU-borgere, der står i kø for at hjælpe os?

BAT-kartellets bestyrelse

Til det kan vi bare sige, at det har formodningen imod sig, at en arbejder hentet ind fra eksempelvis Kenya, Bangladesh eller Filippinerne skulle have større sandsynlighed for at have de påkrævede kvalifikationer og kompetencer end en EU-borger. 

Faktisk behøver man ikke engang kigge så langt for at finde arbejdskraft. I Sverige er arbejdsløsheden markant højere end i Danmark, og med kronekursernes nuværende leje burde en overenskomstmæssig dansk løn være et attraktivt lokkemiddel. De danske arbejdsgiverorganisationer bør derfor hjælpe sine medlemmer til at anvende Eures. 

Samtidig kunne danske ambassader i EU-landene invitere til møder, hvor man delte oplysninger om de fordelagtige løn- og arbejdsvilkår, som danske arbejdsgivere kan tilbyde. Satte man et realistisk mål om at tiltrække 15 procent af de ansøgere, der aktivt og frivilligt har tilkendegivet, at de vil til Danmark, vil det give over 9.100 nye arbejdstagere i Danmark. 

Eures er ikke et fatamorgana. Systemet virker og formidler hver dag jobs på tværs af Europa. Hvad med om vi sørgede for, at formidlede nogle danske jobs til de 60.000 EU-borgere, der står i kø for at hjælpe os?