S-ordfører: Det er trættende at høre den samme klagesang, hver gang vi styrker retsfølelsen

Hver gang vi politikere stiller os parat til at sikre retsfølelsen for de danskere, der har været udsat for den mest forfærdelige kriminalitet, er det åbenbart en anledning for kriminologer til at synge den samme gamle klagesang.

For Sausdal og andre kriminologer bruger meget spalteplads på at minde os om, at straf sjældent reducerer kriminalitet. Og der går spaltepladsen til spilde.

Regeringens mål med reformen er nemlig ikke at bilde nogen ind, at længere straffe får alle samfundets problemer til at forsvinde. Vi siger det endda højt.

Men det betyder ikke, at vi skal ignorere den virkelighed, som ofrene og deres pårørende står tilbage i.

Jeg mener ikke, at det er nok, at vi som samfund satser på, at noget lignende ikke sker igen, hvis vi nu forebygger lidt bedre. Ofrene har brug for at mærke, at fællesskabet reagerer – kontant og retfærdigt – på den uret, der er begået.

Ofrenes bedste er at blive taget alvorligt

Det ville klæde kriminolog David Sausdal at tage danskernes retsfølelse alvorligt i stedet for at reducere den til et ønske om primitiv hævn.

Vi spørger, om straffen er det, som forbryderne har fortjent. Her er svaret alt for ofte nej. Det laver vi om på nu.

Bjørn Brandenborg (S)
Retsordfører

Jeg vil godt lade et eksempel stå alene: To børn blev udsat for systematiske overgreb – pisket med ledninger og slået med en jernstang. Efterladt på gaden. Og deres endda tidligere voldsdømte far får en sølle dom på ét års fængsel. Det kan vi ikke være bekendt.

David Sausdal mener, at politikerne burde lytte mere til forskningen og lade være med at “trampe i jorden” og tale om fortjent straf.

Men han overser det væsentlige: At dansk retspolitik – og den brede befolknings retfærdighedssans – ikke kan reduceres til et socialt eksperiment i kriminalprævention. Sådan fungerer et samfund ikke. Hverken moralsk eller politisk.

Derfor er det ærligt talt lidt trættende, når man som Sausdal forsøger at gøre sig til monopol på at ville ”ofrenes bedste,” fordi man har læst evidensstudier om recidiv. Som om det ikke er ofrenes bedste at blive taget alvorligt. Som om det ikke er vigtigt, hvordan man som samfund markerer, at der er grænser, man ikke kan overtræde, uden at det har konsekvenser.

Vi vil gerne hjælpe folk ud af kriminalitet

Lad mig for ordentlighedens skyld tale i et sprog, der måske for kriminologerne er lettere at forstå. For vi taler ikke om et enten-eller. Der er meget lidt “hævn” i at ville hjælpe dem, der vil ud af kriminalitet.

Med strafreformen følger vi op med et historisk løft til Kriminalforsorgen. Vi afsætter over syv milliarder kroner frem mod 2030. Vi bygger 2.000 nye fængselspladser, ansætter flere betjente og investerer i indsatser, der netop skal sikre, at fængslet ikke bare bliver et opbevaringssted – men en mulighed for forandring.

David Sausdal spørger, om hårdere straf virker. Virker på hvad? Er retsfølelse og retfærdighed for borgerne ikke legitime politiske mål?

Bjørn Brandenborg (S)
Retsordfører

Vi vil gerne hjælpe de mennesker ud af kriminalitet, som gerne vil hjælpes. Vi vil ikke have, at fængslerne udelukkende er forbryderskoler.

Jeg er på grænsen til at kalde det for en bevidst misforståelse, når Sausdal påstår, at vores politik i praksis ignorerer spørgsmålet, om “hvorvidt politikken skaber mindre kriminalitet.”

Men i samme omgang er jeg ikke bange for at indrømme, at den her strafreform særligt handler om at skabe retfærdighed for ofrene. At sikre, at den straf, som voldsmænd og voldtægtsmænd får, står mål med forbrydelsen. Det er jeg stolt af.

Næste gang nogen føler sig kaldet til at kritisere vores retspolitik for ikke at forebygge, burde de læse vores politik igen og spørge sig selv, hvad det egentlig er, vi ønsker.

David Sausdal spørger, om hårdere straf virker. Virker på hvad? Er retsfølelse og retfærdighed for borgerne ikke legitime politiske mål?

Vi spørger, om straffen er det, som forbryderne har fortjent. Her er svaret alt for ofte nej. Det laver vi om på nu.