Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har fundet deres sidste medlem i Johannes Lundsfryd Jensen (S), der er borgmester i Middelfart.
Det skriver bestyrelsen i en pressemeddelelse.
Johannes Lundsfryd Jensen er udpeget af KKR Syddanmark til at overtage posten. Han erstatter dermed borgmesterkollega Peter Rahbæk Juel, der udtrådte af bestyrelsen 1. juni 2020.
Peter Rahbæk Juel er ligeledes en fynsk socialdemokratisk borgmester, der blot har til huse i Odense. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse takker ham for hans tid i bestyrelsen.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU


























