Bliv abonnent
Annonce

Brancheforeningen Selveje Danmark stiftet i samarbejde med Dansk Erhverv

29. august 2012 kl. 09.02

Brancheforeningen samler for første gang selvejende organisationer på daginstitutionsområdet, ældreområdet og det specialiserede socialområde med videre. Det sker efter flere år, hvor området er blevet presset af kommunerne og negligeret politisk. På den stiftende generalforsamling, hvor hundrede selvejende institutioner var repræsenteret, blev Michael Brostrøm valgt som bestyrelsesformand - han er blandt andet også formand for OK Fonden. "Selvejeområdet er under pres, men sammen står vi stærkere, og vi har tænkt os at bruge vores stemme til at styrke vores position og påvirke de politiske beslutninger, der træffes på området. Med Dansk Erhverv i ryggen har vi skabt en ny politisk platform for de selvejende organisationer," siger han i en pressemeddelelse. Direktør i Dansk Erhverv Laurits Rønn glæder sig også over samarbejdet: "Vi repræsenterer allerede en del af de selvejende organisationer, og vi er glade for, at vi nu med Selveje Danmark er med til at sikre de selvejende organisationers rammevilkår fremadrettet. De er vigtige og værdifulde for kvaliteten og udviklingen af de danske velfærdsløsninger." 25 procent af daginstitutionsopgaverne bliver løftet af andre aktører end det offentlige (det var mere end 50 procent for 20 år siden). Målt i årsværk har selvejende organisationer en markedsandel på cirka 13 procent – en andel der er faldet fra 20 procent i 2001. (tal fra 2008). Den konstituerede bestyrelse består af: Formand Michael Brostrøm – OK Fonden Emil Tang – Danske Diakonhjem Michael Hansen – Den Sociale Udviklingsfond Charlotte Bill – Menighedernes Daginstitutioner Jesper Maarbjerg – Fonden Mariehjemmene Søren Skjøtt - Godhavn Jens Anton Pedersen – Friplejehjemmet Nordstjernen
Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026