Carl Aage Dahl ny administrerende direktør i IDA
3. oktober 2012 kl. 09.32
Carl Aage Dahl er 52 år og var indtil maj i år administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer. Han har en stærk profil på strategi og ledelse – også med forandringsledelse, – senest har han stået i spidsen for fusionen af de fem landbrugsorganisationer til Landbrug & Fødevarer.
IDAs formand, Frida Frost, ser frem til samarbejdet med Ingeniørforeningens nye administrerende direktør.
”Carl bliver en stor gevinst for IDA. Han har bevist, at han er stærk til både den strategisk tænkning og til at implementere strategierne og lede de forandringer, der skal følge. Og dertil skal lægges en særdeles veludviklet sans for interessevaretagelse samt et rigtig godt netværk både i Danmark og på globalt plan," siger Frida Frost i en pressemeddelelse fra IDA.
Om sit nye job siger Carl Aage Dahl:
”Danmark og hele verden står overfor nogle markante udfordringer i de kommende årtier, både i forhold til klima, miljø, energi, transport, fødevarer og sundhed. Det er i høj grad ingeniørerne og de beslægtede erhverv, der skal finde løsningerne på mange af de globale udfordringer. Det vil give ingeniørfagene en hel anden central rolle i samfundsdebatten i de kommende år.
Jeg glæder mig derfor meget til at være med til at videreudvikle IDA som det naturlige samlingspunkt for alle dem, der om nogen kommer til at gøre en forskel i skabelsen af løsninger til bæredygtig vækst," siger Carl Aage Dahl.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- De har talt mest om løn og børns sygedage. Men fagbevægelsen får også et særligt millionbeløb i nye overenskomster




















