CBS: Ny adjungeret professor
1. maj 2009 kl. 09.59
Michael Moesgaard Andersen vil blive tilknyttet CBS Leadership Lab, der er et nyt forskningsinitiativ. Det er Leadership Labs ambition at styrke forskning og undervisning i lederskab på CBS. Forskningsenheden skal med afsæt i den forskning, der i dag foregår på CBS, udvikle området til en international styrkeposition og skabe nye uddannelsesforløb.
Michael Moesgaard Andersen var først i en årrække ansat i den offentlige sektor, hvorefter han blev management konsulent og senere etablerede eget konsulentfirma, som han med succes drev og solgte i år 2000. Herefter har Michael Moesgaard Andersen drevet venturevirksomhed – en af de mest kendte virksomheder, han var med til at etablere og drive frem, er CBB Mobil, der i dag er ejet af Telenor. Gennem hele sin karriere har Michael Moesgaard Andersen haft tæt kontakt med den akademiske verden, som ekstern lektor, foredragsholder, censor og som forfatter og medforfatter til en række bøger og artikler.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- De har talt mest om løn og børns sygedage. Men fagbevægelsen får også et særligt millionbeløb i nye overenskomster



















