Bliv abonnent
Annonce
Om  
Annedorte Elklit Pedersen

Chef i Ankestyrelsen bliver ny forsikringschef i Lærernes a-kasse

10. februar 2023 kl. 13.53

På LinkedIn skriver den nu fratrådte ankechef i Ankestyrelsen Annedorte Elklit Pedersen, at hun skal være ny forsikringschef i Lærernes a-kasse. 

"I fredags sagde jeg farvel til medarbejdere og kolleger i Ankestyrelsen efter fire år som ankechef, senest på beskæftigelsesområdet. I løbet af weekenden dukkede en smuk buket op fra Lærernes a-kasse, hvor jeg starter som forsikringschef om et par dage," lyder det fra Annedorte Elklit Pedersen i hendes opslag. 

Den nye forsikringschef kommer med en baggage fuld af årelang erfaring fra statsadministrationen, hvor hun blandet har været kontorchef i Udlændingestyrelsen samt i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og senest i Ankestyrelsen.

I hendes nye job hos Lærernes a-kasse får hun ansvaret for forsikringsområdet med ansvar for blandt andet personaleadministration. 

Annedorte Elklit Pedersen er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet og har en kandidat i public governance fra Copenhagen Business School.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026